fredag, november 03, 2006

Nu stopper det!

Okay, jeg har set alt nu. Alt!

Jeg har hørt om skænderier i parforhold, der gik ud på, at den ene part ikke klemte al tandpastaen ud af tuben, før den blev smidt ud, eller måske endda var så fræk ikke at klemme i bunden af tuben, så det blev svært at få det sidste ud, når tuben var ved at være tom.

Men jeg har sgu godt nok ikke hørt om, at det var så stort et problem, at der var behov for et produkt til at afhjælpe situationen. Når sådan et skænderi opstår, så er det et symptom på andre frustrationer, der ikke får lov til at komme op til overfladen. Men Colgate har åbenbart ikke forstået dette, og så har de forsøgt at gøre verden til et bedre sted for os alle...

Min kæreste fandt dette, da vi var i Føtex i går:



God damn it, det er tandpasta! Det er bare tandpasta!! Det er ikke flydende guld eller en kur mod kræft. Det er tandpasta, og det koster mindre end 20 kroner om måneden pr. person.

Og nu kan du for 30 kr. købe noget, der sparer dig godt og vel 10 øre om måneden. Og det regner vi lige på...*regne regne*...

Om 25 år er pengene tjent ind igen, og de der plastikting går jo aldrig i stykker, så det er en fantastisk god investering...

Eller handler det mere om følelsen af sejr? "Jeg vandt over Colgate!!"...og hvis det er dét, er det så ikke ret sørgeligt, at dét at tømme en tandpastatube kan være et af dagens højdepunkter? At det i det hele taget kan gøres til en "oplevelse" ved hjælp af...(fnis)...TUBE MASTER...?

Jeg synes sgu, at det er ved at være for meget med alle de hjælpemidler. Hvis man køber dem allesammen, så tager det længere tid at rode hele skidtet igennem end at gøre det på den gammeldags måde.

Jeg stemmer for en revolution!