Det koster at få hjælp pt. II

Nogle gange skal man passe på med at gøre sig lystig på andres bekostning. Det skal man faktisk altid, for det er en meget uhøflig ting at gøre, men nogle gange bukker man jo under for fristelsen.

Jeg morede mig tidligere over, at en ejendomsmægler i mit kvarter fik det til at lyde som om, at man skulle give en kop kaffe for at få en ejendomsvurdering.

Nu er det således, at jeg havde brug for at få lavet en ejendomsvurdering, og mægleren sagde ja tak til en kop kaffe, da han var her for at vurdere mit beskedne domicil.

For de kan jo pokker ikke vurdere lejligheden uden at have set den. Dumme, dumme mig! Så kan jeg lære det.

Oh Ganesh, flyt mine forhindringer fra min vej!

En af mine arbejdsopgaver på jobbet er at vedligeholde og opdatere vores installationsprogram, hvilket måske lyder som en triviel opgave, men det er det bestemt ikke. Det er faktisk både besværligt og krævende.

Derfor har vi anskaffet os en supportaftale med leverandøren af den software, vi bruger, så vi kan få hjælp, når vi har brug for det. Som så mange andre af sådanne supportcentre har vores levenrandør lagt deres i Indien, da arbejdskraften er billig.

Det er jeg personligt ret glad for, da jeg altid får en god griner på over deres navne.

Her til morgen lå der et svar på en sag, jeg startede i går, og supporterens navn var Ganesh. Det er et lidt pudsigt navn, ikke sandt? Og de af jer, der ligesom jeg fandt hinduisme interessant engang, vil måske genkende navnet som "ham der elefantfjæset".

Det oplyste jeg mine kollegaer om, og så grinede vi lidt af det. Jeg tænkte, at jeg hellere lige måtte slå op for at være helt sikker, og så læste jeg også lige, hvad Ganesh (eller Ganesha) egentlig stod for.

Han er i følge wikipedia "Remover of Obstacles".

Det må man sige er den perfekte rolle, når han nu arbejder i en supportafdeling.

Gad vide om vi kan hyre nogen nordiske guder her til min arbejdsplads? Mon ikke Thor kunne være en fantastisk helpdeskmedarbejder? Sif kunne stå i køkkenet, og Balder kunne være i Marketingsafdelingen. Og Odin skulle selvfølgelig være administrerende direktør.

Det er så yndigt at følges ad...

Jeg har boet sammen med min kæreste i 10 dage. Vi prøver at bo sammen i en måneds tid for lige at se, om det er noget, som vi kan finde ud af, inden vi kaster os ud i at købe en lejlighed.

Der var lidt utilfredshed fra os begge to kort før weekenden, men ellers fungerer det faktisk rigtig godt. Jeg er dybt overrasket over, at jeg er i stand til at give plads til hende i dét, der tidligere var mit hjem, men i denne måned er vores.

Selvom jeg ofte har (for) høje tanker om mig selv, har jeg åbenbart undervurderet mig selv på dette område.

Jeg er endda begyndt at stå tidligt op for kunne nyde morgenen (så meget som det nu kan lade sig gøre at nyde en morgen) sammen med hende.

Så spiser vi morgenmad sammen, hvilket jeg ellers ikke har gjort i en hel del år. Og jeg drikker morgenkaffe, før jeg møder på arbejdet, hvilket helt bestemt øger min effektivitet i den første time på kontoret.

Jeg får også lavet en masse forskelligt mad, da min bedre halvdel ikke vil have fastfood. Og jeg er ved at blive ret god til det. Altså til mere end bare lasagne og spaghetti med kødsovs. Jeg er også begyndt at bevæge mig ind i det mexikanske og det indiske køkken.

I det hele taget er det en positiv oplevelse at være to under samme tag. Jeg må være blevet voksen helt uden at have opdaget det, for de panikangreb og trodshandlinger, som jeg frygtede, jeg ville kaste mig ud i, er bare ikke kommet. Jeg nyder det her.

Og nu har jeg fornøjelsen af at vågne op til et kønt ansigt hver eneste dag istedet for at skulle gå helt ud på badeværelset og kigge mig i spejlet for at få en god start på dagen.

Jeg sagde det jo...

Sidste år sagde jeg, at min fødselsdag ofte medfører diverse negative vejrfænomener. Dette år har vist ikke at være nogen undtagelse...



Det har været forår i 19 dage, men min fødselsdag har alligevel medført en snestorm.

Prøv lige at gætte hvordan dét får mig til at føle. Men i det mindste er jeg godt rustet til vejret. Jeg fik den her i fødseldagsgave af min dejlige kæreste.

En dårlig joke...

Jeg forlod arbejdet klokken 17.40 i går for at tage ind til byen, hvor jeg skulle i biffen med en kammerat og se Rambo.

Da jeg gik ned mod busstoppestedet, begyndte der at falde et par enkelte spredte snefnug, mens jeg skrev en SMS om, at jeg var på vej, og jeg tilføjede som en lille morsomhed, at jeg ville være der om ca. et kvarter, hvis ikke "snestormen ville forstyrre busdriften".

Høhø, rigtig morsomt, ikke? De par små fnug gjorde jo ingen forskel.

10 minutter efter kunne man ikke se 5 meter frem gennem sneen, der faldt. Da vi kørte over broen ved Sankt Jørgens Sø (dén tættest på planetariet), fik jeg øje på en fodgænger, der var kridhvid af sne på venstre side af kroppen pga. den kraftige sidevind kombineret med det voldsomme snefald. Han var næsten usynlig, da vi kørte forbi ham, fordi alt bare var hvidt.

Jeg skulle af bussen 2 stop efter, og jeg frøs i min læderjakke, fordi jeg hverken havde hue, handsker eller halstørklæde.

Jeg gik med sammenknebne øjne og klaprende tænder, mens jeg prøvede ikke at glide og falde på røven, fra Vesterbro station til Palads for at hente billetter, videre til 7-11 i Scala-bygningen ved Rådhuspladsen for købe smøger og så hen til Burger King...og jeg var både gennemfrossen, våd af smeltet sne og et kvarter forsinket ift. tidsplanen.

Så kan jeg sgu lære ikke at joke med det danske forårsvejr! :(

Endnu en lille observation...

Jacob Hougaard fra Socialdemokratiet har leveret følgende lille perle af en kommentar til Politiken:

»Når 15-årige Ahmed brænder biler af eller baldrer ruder, skal han ikke vente flere uger eller måneder på, at kommunen er klar med et tilbud til ham, for så er det for sent. Hotspotchefen og elitekorpset kan med det samme gå ned i klubben og skaffe ham en plads eller tage kontakt til en af de arbejdsgivere, vi samarbejder med og sørge for et fritidsjob til ham. På den måde kortslutter man den lange kommandovej og skærer igennem bureaukratiet«

Vil det sige, at man skal opfordre sine børn til at brænde biler af eller baldre ruder, hvis man har svært ved at få dem ind i fritidsordning, eller hvis de ikke kan finde et fritidsjob?

Jacob Hougaard, som jeg hidtil har syntes virkelig godt om, må enten være blevet skingrende sindssyg eller have formuleret sig virkelig dårligt, for dét der er da absurd ud over alle grænser.

- "Goddaw, jeg hedder Ahmed, og jeg har brændt en bil af."

- "Jamen, så har jeg da et godt tilbud til dig. Vil du starte til bordtennis? Eller måske vil du lege med noget dyrt DJ-udstyr? Du virker jo som en ansvarlig knægt, så jeg føler sagtens, at vi kan overlade sådan noget dyrt udstyr til dig."

For helvede altså...

En lille observation

Man kan forsikre de mest mærkelige ting nu til dags. Jeg har hørt om berømtheder, der forsikrer deres legemsdele, hvis de er særligt attraktive, og endda sangere der forsikrer deres stemme.

Men denne her er alligevel ny for mig...




Det er da en noget snæver målgruppe, den forsikringstype henvender sig til, er det ikke?

Den store dag er kommet!

I dag er en stor dag. Ikke blot er der nu kun en måned til min fødselsdag (29 dage, takket være skudåret), men jeg har også spist en mandarin for første gang i mange år. Den smagte godt, og jeg tror, at jeg vil gøre det noget oftere.

Jeg fandt desuden ud af i dag, at der er en chance for, at jeg får en pæn sum penge tilbage, som jeg lånte ud for omkring 6 år siden. Ikke et monsterbeløb, men alligevel 5 cifre. Og det er penge, som jeg ellers havde afskrevet, fordi det var svært at få dem tilbage.

Men det mest fantastiske ved denne dag er trods alt...

JEG ER ENIG MED VILLY SØVNDAL!