En magisk aften...

I aften fik jeg besøg af min gode ven, Kevin. Vi er i gang med at gennemføre Marvel: Ultimate Alliance på min Xbox 360, og det er rigtig god hygge.

Sent på aftenen blev han ringet op af en fælles ven, der ville høre, om vi kunne komme ud og lege. Og det kunne vi da.

Afsted tog vi...til Drop Inn i centrum af København. Og der var "jam-aften", hvilket betyder, at der står et band, der er knyttet til stedet, og så kan os jævne folk tage op og deltage, hvis vi har lyst.

Bandet kørte med klatten i aften. Der var som sædvanlig ikke ret mange, der ville spille med dem, men de kunne også sagtens selv. For pokker da, hvor de kunne. De skabte en helt fantastisk stemning...jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at den var magisk.

Folk dansede i hele baren...også oppe på bordene. Alle var glade og smilede, så man blev helt bange for, at de havde puttet lykkepiller i fadølsanlægget. Folk sang med og hyggede sig...og alle havde en glød, som man kunne lægge mærke til, hvis man lige kiggede efter. Det var fortryllende.

Men ak, ingen roser uden torne...

Der var en gammel, stiv kælli...eh...kvinde, der var blevet afvist af alle andre i baren, og hun kom hen og gjorde sig til. Jeg remser lige hendes opførsel op, og så kan i gætte på, om hun scorede nogen den aften...jeg har jo en kæreste, men måske andre er interesserede i 50-årige kvinder, der mener, at de kun er halvt så gamle?

- Hun var synligt beruset...som i "jeg taber indholdet i min taske hvert andet minut og er hver gang ved at falde, når jeg forsøger at samle det op".

- Hun var utroligt påtrængende og stillede sig op foran én og dansede, når man prøvede at kigge på bandet, fordi hun ville have dig til at se på hende.

- Hun forstod hverken stille eller kraftige hentydninger om, at hendes selskab ikke var ønsket, fordi hun var så stiv. Da hun satte sig ved vores bord, da de andre var oppe i baren, måtte jeg bede hende om at gå. Adskillige gange. Og hun var ikke tilfreds med det og nedstirrede mig i ca. et halvt minut for at sikre sig, at jeg mente det.

- Hun sagde, at jeg lignede Gollum.

Men hun var langt fra den mest fremtrædende person denne aften.

Guitaristen i bandet fyrede en 5-6 minutter lang solo af, mens han stillede sig op på et bord, og folk gik amok. Den oplevelse, det var at høre ham spille, opvejede til fulde mit lille "rendezvous" med fru "jeg-er-50-år-gammel-men-tror-kun-at-jeg-er-25".

Selv dét at pokerspilleren Gus Hansen (eller hans tvillingebror) sad i vejen, så jeg ikke kunne se noget oppe på scenen, kunne ikke ødelægge min begejstring. Hvis det rent faktisk var ham, hvilket vi tre gutter blev enige om, så er han i øvrigt et meget imødekommende menneske.

Han kiggede i hvert fald over til vores bord flere gange og smilede og skålede med os. Måske troede han, at han var genkendt, men det skete nu først senere, da jeg spurgte Kevin, om det ikke var ham.

Men der er så meget at fortælle om i aften...her er den i hovedtræk:

- Computerspil, pizza og gode samtaler med en ven
- Taxatur til centrum (incl. dødskørsel...vores chauffør kørte om kap med en ven på Ågade)
- Fødselsdagssang der startede i samme øjeblik, vi kom ind på Drop Inn. Vi faldt naturligvis ind og sang med, selvom vi ikke vidste, hvem der havde fødselsdag.
- Gammel, stiv kælli...kvinde lægger an på Kevin og kort efter mig...og resten af gæsterne i baren. Hendes mission mislykkes...måske var jeg ikke den eneste, hun kaldte Gollum?
- Fantastisk musik, der kulminerer med en solo, som Stevie Ray Vaughan nok ville have været tilfreds med at spille.
- Der ligger et nøglebundt under Gus Hansens stol, men da jeg spørger ham, siger han, at det ikke er hans, så jeg afleverer dem i baren. Jeg gætter på, at de tilhører vores allesammens Ringenes Herre-fan.
- Interessante samtaler med vennerne, når vi kunne høre hinanden mellem numrene.
- Bacon Whopper Cheese.
- Taxa hjem til døren...og blogging klokken 4 om natten.

Lyder det ikke bare lækkert? :)