tirsdag, maj 01, 2007

Smerten...

Har i fyre nogensinde prøvet at få et knæ i bollerne af en ellers velmenende pige, der forsøgte at sætte sig overskrævs på jeres skød?

Det tror jeg, at de fleste fyre har...og de, der har prøvet det, kan skrive under på, at det er decideret ubehageligt. Faktisk er det en rigtig stemningsdræber.

Jeg tror, at jeg ved et frygteligt tilfælde har opdaget den kvindelige ækvivalent:

Pat-klemmen!

Kæresten og jeg lå ved siden af hinanden i sengen i går, og da jeg lige skulle rette ryggen ud, satte jeg albuen i madrassen og brugte den til at hæve hele min kropsvægt.

Uheldigvis havde jeg i min halvt sovende tilstand placeret min albue ovenpå kærestens brystvorte, hvilket affødte lidt af et hyl, da jeg hævede mine fulde 75 kg op. Hun lå på siden med ansigtet vendt mod mig, og det var derfor muligt at klemme den mellem madrassen og min albue, selvom det absolut ikke var min mening.

Udfra hendes reaktion vil jeg vove at påstå, at vi fyre fremover måske skal undlade at belære piger med følgende sætning :

"At blive losset i nødderne er en smerte, som du slet ikke kan forestille dig!"

Og hvis der skulle være en fyr eller to, der nægter, kan pigerne eventuelt svare tilbage med :

"Prøv at forestille dig 75 kg trykke på din brystvorte!"

Stakkels tøser...