Feriestress!
Selvom jeg har haft meget travlt på arbejdet indtil i fredags, hvor min ferie startede, er ferier dog den mest stressende tid. I hvert fald når man skal på Roskilde Festival.
Dette er grundene til, at jeg ikke har rørt min blog i længere tid, end jeg synes er rimeligt.
Jeg havde egentlig tænkt mig at fortælle om afslutningen på mit sofaeventyr med alle de saftige detaljer om tonsvis af forgæves opkald til IDÉmøbler og hele molevitten (hvad er en molevit egentlig?), men jeg vil nøjes med at sige, at det lykkedes mig at få mine penge tilbage...efter hvad der i følge internationale konventioner kaldes "moderat fysisk pres".
Og da jeg nu både har min nye sofa og mine penge, er hele molevitten (der var den igen!) klaret. Jeg er en glad dreng.
Jeg kan desuden også fortælle, at min deltagelse i konkurrencen, som jeg nævnte i sidste indlæg, bar frugt. Vi fik en fornem placering, som jeg er stolt af, og vi har en pokal til at bevise det.
Og så har jeg også været i byen med en stiv ukrainer, hvilket der sagtens kunne skrives et blogindlæg om...hvis jeg bare kunne finde tiden.
Min kæreste bliver student i morgen...eller i dag faktisk, for klokken nærmer sig 1.30 om natten. Hun står til at få et meget hæderligt gennemsnit, og jeg tager ud på hendes skole til den sidste eksamen med en gave under armen og en rose i munden. Eller omvendt, alt afhængigt af hvor forvirret jeg er.
For jeg skal også lige forbi min far i morgen tidlig og printe Roskilde Festival-sangbogen ud, som jeg i kraft af min rolle som lejrguitarist er ansvarlig for. Derefter går turen direkte til nærmeste gave-pusher, videre til en blomsterhandler og så ud på skolen og komme med et forpustet tillykke.
Derefter står den på frokost med svigerfamilien på Sticks & Sushi...og jeg spiser jo ikke fisk, så den må stå på sticks for mit vedkommende.
Torsdag formiddag er min sidste chance for at nå de ting, jeg mangler at gøre, inden kæresten kommer forbi til festmiddag (som jeg skal lave), for fredag skal jeg hjælpe hendes forældre med at sætte et festtelt op i deres have, så der kan holdes studenterfest.
Dernæst skal jeg ud til mine forældre, da jeg gerne lige vil sige hej hej, inden jeg tager på Roskilde, og de tager til Stockholm. Når det så er gjort, tager jeg ud til kæresten igen for at hjælpe med at holde styr på de berusede studenter.
Det varer vel til omkring 4-5 tiden om natten, hvorefter jeg håber på at få 8 timers søvn.
Det efterlader 3-4 timer til at komme hjem og gøre mig klar, inden jeg tager mod Roskilde, og det skulle jo være rigelig tid til at nå at pakke og gøre mig klar til en uges festival...ikke?
Jeg ved ikke hvorfor, men mine ferier ender altid med at være sådan hér. Ugen efter Roskilde er dog afsat til 100% ren afslapning.
Og jeg mener altså i en grad, hvor jeg indkalder samtlige tjenester, jeg har til gode hos venner og familie, så jeg kan tillade mig at ringe efter dem, når jeg skal bruge et eller andet, som jeg ikke kan nå fra sofaen.
Eller når tissebæ-spanden skal tømmes.
Dette er grundene til, at jeg ikke har rørt min blog i længere tid, end jeg synes er rimeligt.
Jeg havde egentlig tænkt mig at fortælle om afslutningen på mit sofaeventyr med alle de saftige detaljer om tonsvis af forgæves opkald til IDÉmøbler og hele molevitten (hvad er en molevit egentlig?), men jeg vil nøjes med at sige, at det lykkedes mig at få mine penge tilbage...efter hvad der i følge internationale konventioner kaldes "moderat fysisk pres".
Og da jeg nu både har min nye sofa og mine penge, er hele molevitten (der var den igen!) klaret. Jeg er en glad dreng.
Jeg kan desuden også fortælle, at min deltagelse i konkurrencen, som jeg nævnte i sidste indlæg, bar frugt. Vi fik en fornem placering, som jeg er stolt af, og vi har en pokal til at bevise det.
Og så har jeg også været i byen med en stiv ukrainer, hvilket der sagtens kunne skrives et blogindlæg om...hvis jeg bare kunne finde tiden.
Min kæreste bliver student i morgen...eller i dag faktisk, for klokken nærmer sig 1.30 om natten. Hun står til at få et meget hæderligt gennemsnit, og jeg tager ud på hendes skole til den sidste eksamen med en gave under armen og en rose i munden. Eller omvendt, alt afhængigt af hvor forvirret jeg er.
For jeg skal også lige forbi min far i morgen tidlig og printe Roskilde Festival-sangbogen ud, som jeg i kraft af min rolle som lejrguitarist er ansvarlig for. Derefter går turen direkte til nærmeste gave-pusher, videre til en blomsterhandler og så ud på skolen og komme med et forpustet tillykke.
Derefter står den på frokost med svigerfamilien på Sticks & Sushi...og jeg spiser jo ikke fisk, så den må stå på sticks for mit vedkommende.
Torsdag formiddag er min sidste chance for at nå de ting, jeg mangler at gøre, inden kæresten kommer forbi til festmiddag (som jeg skal lave), for fredag skal jeg hjælpe hendes forældre med at sætte et festtelt op i deres have, så der kan holdes studenterfest.
Dernæst skal jeg ud til mine forældre, da jeg gerne lige vil sige hej hej, inden jeg tager på Roskilde, og de tager til Stockholm. Når det så er gjort, tager jeg ud til kæresten igen for at hjælpe med at holde styr på de berusede studenter.
Det varer vel til omkring 4-5 tiden om natten, hvorefter jeg håber på at få 8 timers søvn.
Det efterlader 3-4 timer til at komme hjem og gøre mig klar, inden jeg tager mod Roskilde, og det skulle jo være rigelig tid til at nå at pakke og gøre mig klar til en uges festival...ikke?
Jeg ved ikke hvorfor, men mine ferier ender altid med at være sådan hér. Ugen efter Roskilde er dog afsat til 100% ren afslapning.
Og jeg mener altså i en grad, hvor jeg indkalder samtlige tjenester, jeg har til gode hos venner og familie, så jeg kan tillade mig at ringe efter dem, når jeg skal bruge et eller andet, som jeg ikke kan nå fra sofaen.
Eller når tissebæ-spanden skal tømmes.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home