Teknisk uheld

Jeg tror, at verden hader mig for tiden.

Jeg har tidligere haft diskussioner med nære venner om, hvordan det kan være, at jeg ofte er uheldig, og flere har sagt, at jeg forbereder mig alt for meget på alle mulige underlige ting...for af en eller anden grund sker der altid lige præcis dét, jeg ikke har forberedt mig på.

Ikke nok med at det er spildt arbejde. Nej, det betyder også, at jeg føler mig klar til hvad som helst, men gang på gang må erfare at jeg har taget fejl, når jeg har følt mig sikker. Og det er så nok dér, følelsen af at være uheldig kommer fra. Måske er det lettere at tage de små og store slag, man uværgeligt får gennem livet, hvis man ikke går og venter på dem og bruger så mange kræfter på at bekymre sig?

Nå, men jeg synes nu alligevel, at jeg har været uheldig på det sidste. Det er små ting, men de fylder meget alligevel.

Mit sofaeventyr, som jeg har talt om tidligere, er stadig ikke afsluttet, men et kort resume af forløbet lyder:

- Ny sofa leveres i november måned efter 8 uger
- Sofa efterlades stående på højkant i gang, da flyttemænd ej kan få den ind i stuen efter et kvarters strabadser
- Massive ridser i samtlige overflader i gang pga sofaben af skarpt metal, samt ødelagt loftlampe
- Sofaben skrues af og sofa bæres ind i stue af undertegnede plus farmand. Operationen tager 10 minutter.
- Sofa har "vippe-armlæn", hvoraf det ene ikke virker
- Sofaekspert tilkaldes og bestiller ny sofa
- 4 måneder efter bestilling har undertegnede stadig kun en defekt sofa og venter spændt på næste levering

Den 10. januar brændte min Xbox 360 sammen efter en opdatering fra Microsoft, der efter sigende skulle rette nogle "stability issues". Jo tak, dét må jeg sige. Det fik i godt nok ordnet grundigt. Nu er der ingen problemer med ustabilitet mere, for kassen er så død som en rabbiner i en koranskole. Den er ganske rigtigt i en yderst stabil tilstand nu. Fuckhoveder!

Men den bliver dog repareret gratis af Microsoft, og det er da altid noget.

I mandags brændte min bærbare computer af. Jeg må tilstå, at jeg sukkede dybt og længe. Ingen Xbox og ingen bærbar...what's a guy to do?

Og jeg skal holde Roskilde Festival reunion party for lejren d. 3 februar, hvor jeg havde tænkt mig at bruge den bærbare som jukebox, men nu må jeg finde på noget andet.

Jeg har dog stadig mit TV og DVD-afspiller...samt en masse film, jeg ikke har fået set endnu. Og så har jeg mine guitarer. Så mon ikke jeg kan få tiden til at gå? Det skulle jo nødig ende med, at jeg får tid til at tage opvasken, gøre rent og få styr på de papirer, der ligger i nettoposer rundt omkring i lejligheden.

Jeg drømte faktisk i nat, at min gode guitar gik i stykker. Dét ville få mig helt i knæ. Nu, hvor jeg endelig har taget mig sammen til at lære C-stykket i Tears In Heaven, ville det virkelig slå benene væk under mig at måtte undvære min Cort.

Det var en af de der drømme, hvor man skal "kæmpe" sig vej ud af den for at vågne helt. Så jeg lå i en halvvågen tilstand i 5 minutter, hvor jeg var sikker på, at min guitar var gået i stykker. Jeg måtte gå ind i stuen og afprøve den, før jeg kunne fortsætte min BBB-morgenrutine (bæ, bad, barbering).

Jeg tror snart, at det er på tide at se Fight Club, så jeg kan føle mig helt uafhængig af mine materialistiske værdier.