Der er altid noget...

Der er altid noget at lave, når man er "matrikelbestyrer", som mine kollegaer kaldte det, da jeg købte min lejlighed.

Lige nu står der en opvask og griner hånligt af mig. Jeg kan mærke, at den ville hviske drillende til mig: "Du får aldrig kæmpet dig gennem mig. Jeg er din overmand! Jeg invaderer dine drømme og ødelægger dit liv, MUHAHAHA"...hvis den altså havde mulighed for at tale.

Udfra dens tilstand vil jeg gætte på, at det kun er et spørgsmål om dage, før evolutionen klarer dét lille problem. Jeg er sikker på, at jeg kan høre ting bevæge sig derude allerede.

Jeg har desuden også noget malerarbejde at gøre i køkken og badeværelse, som jeg har lidt svært ved at tage mig sammen til. Det er noget skidt, for mine nye faldstammer og vandrør skal have rustbeskyttende maling.

Men når først malingen er åbnet, er jeg ikke sikker på, hvor længe den kan holde, og jeg kan ikke male faldstammen i køkkenet, før jeg skal have lavet nyt køkken, da både bordpladen og et af skabene er i vejen. Suk...gad vide om Vita Vrap er vandtæt nok til at fungere som midlertidig løsning ude på badeværelset?

Min ene altandør skal smøres. Og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge til at smøre den med. Jeg forestiller mig, at der er et specialprodukt til netop sådan noget. Men jeg hader at gå ned i et byggemarked og udstille min uvidenhed.

Jeg har prøvet det før, og jeg håber hver gang, at deres computer går ned, når de skal ordne min bestilling, for så kan jeg hjælpe dem og oprette balancen i kosmos igen. Men det sker aldrig. Hvorfor bruger byggemarkeder ikke Windows ME, så deres system kan crashe, og jeg får en chance for at forlade sådan en butik uden at føle mig kastreret?

Nå, men jeg har da været lidt produktiv i dag.

Jeg har haft et rigtig flot Hans Wegner stuebord stående på højkant i soveværelset i et par år, fordi det er for stort til stuen. Og det har hele tiden været min plan at sælge det, for det skulle vist være forholdsvis mange penge værd.

Jeg har dog ikke fået det gjort endnu. Jeg er virkelig dårlig til at skille mig af med ting. Særligt når det kræver en større indsats end at ringe til en eller anden, der henter skidtet og giver mig en stor pose penge.

Men nu har jeg skrevet til Bruun Rasmussen og bedt dem om at vurdere bordet udfra nogle billeder, samt spurgt om de kan komme og hente det.

Det skulle - med lidt held - gerne betale min Roskilde Festival. Om ikke andet kan det da i hvert fald sponsere en god flaske whisky eller to. Mmm...whisky...*savle*

Jeg har minus sympati for folk, der brokker sig over, at de keder sig. De kan bare komme hjem til mig og smøge ærmerne op, kan de.