onsdag, juli 11, 2007

Tag-fat

Jeg er blevet tagget af en kat af skum, og nu skal jeg så skrive 8 ting om mig selv.

Gad vide om jeg kan begrænse mig til 8 ting?

1. Jeg er usandsynligt doven, når jeg har ferie. Jeg har ferie lige nu, og jeg har ikke lyst til andet end at ligge på min sofa, selvom jeg har 4 maskinfulde tøj, der skal vaskes, en kæmpe opvask og alt muligt andet, der skal ordes.

2. Jeg køber stort set aldrig ny musik, men udforsker istedet gammel musik, da den siger mig mere. Mit seneste køb er en masse Johnny Cash.

3. Jeg har ét fotografi stående fremme i min lejlighed. Det forestiller min kæreste og jeg på Roskilde 2006. Jeg vil ikke have flere, men jeg er meget glad for netop dét billede. Hun er helt vildt lækker på det.

4. Jeg sover nogle gange på min sofa, når kæresten ikke er hos mig. Det gør det lettere at falde i søvn, når der ikke er en stor, tom plads ved siden af mig.

5. Jeg er i konstant underskud af boxershorts og sokker. De forsvinder helt af sig selv, og jeg ved ikke hvordan.

6. Jeg overvejer stadig det der med at sætte tungen på et af de små firkantede batterier for at se, hvad der sker. Jeg er meget nysgerrig efter at mærke resultatet, men samtidig også lidt skræmt.

7. Jeg mener, at lysdæmpere på lamper er noget af det mest geniale i verden, selvom det egentlig bare er et simpelt potentiometer, der bruges til det.

8. Jeg har høfeber, og den har været rigtig slem i år.

Sådanner manner! 8! Lige præcis og hverken mere eller mindre. Wooo!

Jeg kan ikke tagge nogen, der ikke allerede er blevet tagget, så tag-rækken dør desværre hér.

3 Comments:

Blogger sjyli said...

Stafetten gik også i stå hos mig, men det var helt med vilje... den med batteriet var god!

12:15 AM  
Anonymous Anonym said...

Mht boxershortsne, så er jeg nysgerrig i at finde ud af, hvor mange du da har, siden de slipper op?

Taler vi 0-20, 20-50 eller over 50?

5:57 PM  
Blogger Syno said...

Mette, jeg tror aldrig, at jeg har haft mere end 10 par ad gangen. Når jeg nærmer mig 10, så forsvinder der et par eller to.

Det er faktisk ret mystisk.

12:54 PM  

Send en kommentar

<< Home