Længe siden...
Nu er det ved at være længe siden, at jeg har fået afløb for al min opsparede galde...så her er lidt bitcheri, Syno-style:
Jeg føler mig nogle gange som en rigtig gnaven, gammel mand. Særligt når følgende scenarie optræder...
Nogle unge punks (ej at forveksle med punkere) render rundt med deres mobiltelefon fremme, mens den spiller musik ud af den indbyggede højtaler. Ofte noget hiphop eller eurodance (eller hvad de unge kalder det nu til dags) der kræver en god bas for at lyde nogenlunde. Og der er der altså bare ikke i en mobiltelefon!! Til gengæld kan de spille højt...med masser af diskant og "krassen" fra højtaleren.
Og det må man trækkes med, mens man venter på bussen...mens man sidder i bussen...og efter man har forladt bussen, fordi jeg åbenbart har bosat mig i området, hvor samtlige af disse typer har slået sig ned.
Høretelefonerne er opfundet for christs sake! Øv...møgunger. Kan de ikke bare fatte, at deres generations udgave af ghettoblasteren har fejlet grumt, og at de ikke laver andet statement, end at de er nederen?
Desuden undrer jeg mig over, hvilke signaler jeg udsender, når jeg står og venter på bussen.
Der lader til at være noget, der tiltrækker folk og får dem til at stille sig lige præcis i mit synsfelt et par meter væk, så jeg ikke kan se, om bussen kommer, med mindre jeg rykker mig lidt. Og hvis jeg rykker mig, så gør vedkommende det med garanti også.
Samtidig er der også noget, der får dem til at vende sig om at kigge mistænksomt på mig 5 sekunder efter, at de har stillet sig lige præcis mellem mig og den retning, hvor jeg har kigget efter bussen de sidste 3-4 minutter. Som om jeg har gjort noget galt ved at kigge efter bussen?
Og så fortsætter de gudhjælpemig med at kigge "diskret" over skulderen hvert 15. sekund for at se, om jeg stadig kigger på dem, og dette lille spil fortsætter, indtil bussen kommer. Jeg føler mig ærligt talt ret mistænkeliggjort.
Måske ser jeg sur ud, og når jeg så samtidig er klippet skaldet, bliver folk måske bange for mig? Men så kan de da bare lade være med at stille sig med ryggen til mig og konstant gøre opmærksom på deres tilstedeværelse ved at vende sig om at kigge på mig hele tiden?
For hvis jeg rent faktisk VAR en voldspsykopat, der bare manglede en undskyldning for at gå amok, så ville det da være en ren invitation, når folk stiller sig op lige foran mig for derefter at kigge på mig, som om jeg er en freak, når jeg kigger i den retning, hvor de står.
Jeg HADER offentlige transportmidler...
Jeg føler mig nogle gange som en rigtig gnaven, gammel mand. Særligt når følgende scenarie optræder...
Nogle unge punks (ej at forveksle med punkere) render rundt med deres mobiltelefon fremme, mens den spiller musik ud af den indbyggede højtaler. Ofte noget hiphop eller eurodance (eller hvad de unge kalder det nu til dags) der kræver en god bas for at lyde nogenlunde. Og der er der altså bare ikke i en mobiltelefon!! Til gengæld kan de spille højt...med masser af diskant og "krassen" fra højtaleren.
Og det må man trækkes med, mens man venter på bussen...mens man sidder i bussen...og efter man har forladt bussen, fordi jeg åbenbart har bosat mig i området, hvor samtlige af disse typer har slået sig ned.
Høretelefonerne er opfundet for christs sake! Øv...møgunger. Kan de ikke bare fatte, at deres generations udgave af ghettoblasteren har fejlet grumt, og at de ikke laver andet statement, end at de er nederen?
Desuden undrer jeg mig over, hvilke signaler jeg udsender, når jeg står og venter på bussen.
Der lader til at være noget, der tiltrækker folk og får dem til at stille sig lige præcis i mit synsfelt et par meter væk, så jeg ikke kan se, om bussen kommer, med mindre jeg rykker mig lidt. Og hvis jeg rykker mig, så gør vedkommende det med garanti også.
Samtidig er der også noget, der får dem til at vende sig om at kigge mistænksomt på mig 5 sekunder efter, at de har stillet sig lige præcis mellem mig og den retning, hvor jeg har kigget efter bussen de sidste 3-4 minutter. Som om jeg har gjort noget galt ved at kigge efter bussen?
Og så fortsætter de gudhjælpemig med at kigge "diskret" over skulderen hvert 15. sekund for at se, om jeg stadig kigger på dem, og dette lille spil fortsætter, indtil bussen kommer. Jeg føler mig ærligt talt ret mistænkeliggjort.
Måske ser jeg sur ud, og når jeg så samtidig er klippet skaldet, bliver folk måske bange for mig? Men så kan de da bare lade være med at stille sig med ryggen til mig og konstant gøre opmærksom på deres tilstedeværelse ved at vende sig om at kigge på mig hele tiden?
For hvis jeg rent faktisk VAR en voldspsykopat, der bare manglede en undskyldning for at gå amok, så ville det da være en ren invitation, når folk stiller sig op lige foran mig for derefter at kigge på mig, som om jeg er en freak, når jeg kigger i den retning, hvor de står.
Jeg HADER offentlige transportmidler...
Jeg sagde dette kl. 1:25 PM
1 Comments:
Jeg ELSKER offentlige transportmidler!
(men ikke prisen)
Send en kommentar
<< Home