Har jeg mon mistet den...?
Det kunne være min sunde fornuft, overskriften handlede om. Klokken er 4.09, og jeg blogger direkte efter en bytur. Jeg har endda formået at glemme min smøg i askebægeret, hvilket sikkert forarger ikke-rygere med henblik på brandfaren, mens det vækker intet anden end genkendelse og medlidenhed hos mine fælles nikotin-narkomaner.
Hvem har ikke glemt en smøg, som man har lagt i askebægeret, mens man var ude for at pisse?
Anyway...jeg har mistet noget essentielt. Muligvis. Jeg har ikke testet dette nok til at være sikker. Men i hvert fald endte aftenen for min højre arm væsentlig tidligere end for resten af min krop, da jeg i en sprint af en testosteronkrampe fandt det væsentligt, at min kammerat, Danni, slog mig hårdt på skulderen.
Det gik nemlig op for mig, at manden aldrig har uddelt en ordentlig lammer. Jeg kan (på tro og love om nødvendigt) bevidne, at det har han nu. Av for satan.
2 timer efter og jeg er stadig øm. Naturligvis indebar aftalen, at jeg skulle give en lammer igen, og det gjorde jeg. Eller...jeg forsøgte.
Min teknik mht. håndstillingen var perfekt, men af en eller anden årsag fik selve slaget ikke mere effekt end et hårdt, pludseligt skub. Det var så også en slagteknik, jeg lærte, da jeg gik til karate, men når nu jeg prøvede at slå skiderikken ud af sin stol, så hjalp det bare ikke ret meget.
Anyway...min teknik er mildest talt utilfredsstillende. Det må være konklusionen. Dét, at jeg nok besidder en promille, der nærmer sig procenterne, hverken kan eller må have nogen indflydelse på dette.
Ydermere lider mit ego under, at jeg skærer ansigt, når jeg drikker små grå, mens min kæreste skyller det ned, som var det en livsforlængende magisk eliksir med tilsvarende saligt udtryk i ansigtet.
Undskyld mig min selvmedlidenhed, men jeg føler mig bare ikke som en mand i aften.
De næste 3 dage er det tilladt at kalde mig Christina. :(
Hvem har ikke glemt en smøg, som man har lagt i askebægeret, mens man var ude for at pisse?
Anyway...jeg har mistet noget essentielt. Muligvis. Jeg har ikke testet dette nok til at være sikker. Men i hvert fald endte aftenen for min højre arm væsentlig tidligere end for resten af min krop, da jeg i en sprint af en testosteronkrampe fandt det væsentligt, at min kammerat, Danni, slog mig hårdt på skulderen.
Det gik nemlig op for mig, at manden aldrig har uddelt en ordentlig lammer. Jeg kan (på tro og love om nødvendigt) bevidne, at det har han nu. Av for satan.
2 timer efter og jeg er stadig øm. Naturligvis indebar aftalen, at jeg skulle give en lammer igen, og det gjorde jeg. Eller...jeg forsøgte.
Min teknik mht. håndstillingen var perfekt, men af en eller anden årsag fik selve slaget ikke mere effekt end et hårdt, pludseligt skub. Det var så også en slagteknik, jeg lærte, da jeg gik til karate, men når nu jeg prøvede at slå skiderikken ud af sin stol, så hjalp det bare ikke ret meget.
Anyway...min teknik er mildest talt utilfredsstillende. Det må være konklusionen. Dét, at jeg nok besidder en promille, der nærmer sig procenterne, hverken kan eller må have nogen indflydelse på dette.
Ydermere lider mit ego under, at jeg skærer ansigt, når jeg drikker små grå, mens min kæreste skyller det ned, som var det en livsforlængende magisk eliksir med tilsvarende saligt udtryk i ansigtet.
Undskyld mig min selvmedlidenhed, men jeg føler mig bare ikke som en mand i aften.
De næste 3 dage er det tilladt at kalde mig Christina. :(
Jeg sagde dette kl. 4:13 AM
2 Comments:
Hej Christina.
Du mangler da en masse fra byturen. F.eks. surprise-festen i Yorks Passage med fri øl og ghettoblaster-musik.
Undskyld det med skulderen, men du er jo så kæphøj ind i mellem, så det er nok bare sundt for dig, at blive sat lidt på plads ;-)
Rolig nu, gokkearm. Jeg har ikke bevidst udeladt noget som helst...sagen er dén, at det eneste, der står helt klart for mig, er lammeren. Og det er nok mest, fordi den stadig gør ondt.
Og desuden...hvis jeg beder om at få tæv, så giv mig tæv uden at undskylde. ;)
Send en kommentar
<< Home