Økonomisk udødelighed og meget andet godt

Okay, der er ret meget at tage fat på denne gang. Jeg vil prøve at sammenfatte det i ét indlæg.

Lad mig lægge ud med at sige, at min tøjkrise er afværget.

Det lykkedes mig at bruge 900 kroner på fire tshirts og et par nye sko. Jeg føler mig ret tøset, når jeg tænker på, at jeg havde en dårlig oplevelse og så køber sko dagen efter.

Og det er desværre ikke første gang, at jeg viser de tendenser.

Men pyt med det...mine nye sko er sgu egentlig ret fede. Jeg vil lige omfavne min feminine side og at vise et billede af dem.




Aftenen hos de gamle var en stor succes. Min stedmor blev meget glad for sin nye Pandora-ting...sådan en turkis glasperle-armbånds-dims.

Vi fik også talt om både politik og religion. Og min stedmor, der arbejder indenfor politiet, fik at vide for første gang, at jeg har røget en hel del hash for nogle år siden.

Det er længe siden, at jeg har talt så godt med dem...og det er længe siden, at jeg har været ved at brække mig af grin hjemme hos dem, men det var jeg altså i aften, da jeg hørte en god historie.

Min stedmor er kristen, men heldigvis ikke på Moses Hansen-måden. Hun har sin tro, og hvis andre vil tale om den, så er hun med på det, men ellers holder hun sin tro for sig selv.

Når hun tager folk med i kirke, så forventer hun dog en vis form for situationsfornemmelse fra sine "gæster", og min far skuffer altså på det punkt, da han har en kedelig tendens til at begynde at bande helt vildt i samme øjeblik, han sætter fod i en kirke.

Det kan man så tænke om, hvad man vil, men anyway...denne tendens var altså særligt uheldig i en situation, der fandt sted for et par år siden.

Min stedmor havde taget min far med til gudtjeneste, og da det var en del år siden, han sidst var i kirke, var han ikke bekendt med, at altervinen nu er blevet udskiftet med Ribena.

Så da præsten har skænket op, og min far har smagt på "vinen", udbryder han til min stedmors forfærdelse:

"For fanden, det her er jo Ribena?!"

Dette blev ytret med en lydstyrke, så præsten og sikkert også de første par rækker kunne høre det, og min far supplerede skam også udbruddet med et bebrejdende blik rettet mod min stedmor, hvilket næppe har givet de tilhørende et mere positivt indtryk af ham efter hans bemærkning.

Hvor ville jeg dog gerne have været der!!


Men jeg kan heldigvis trøste mig med denne posts sidste emne.

Jeg er nemlig økonomisk udødelig.

Det er gået op for mig, at jeg simpelthen ikke kan fucke up, når det gælder penge.

Mit forbrug og særligt min tendens til at impulskøbe ting som Xbox-spil og guitarer (No shit...jeg impulskøbte engang en guitar til 5.000 kroner) burde have sikret mig personlig konkurs så utroligt mange gange, at i slet ikke drømmer om det.

På en eller anden måde ender det dog altid godt, og jeg har ikke været under 0 på min konto i en del år efterhånden.

Jeg havde faste udgifter for 13.383 kroner i juli måned. Det er sgu et ret højt beløb, og det efterlader cirka et rådighedsbeløb på halvdelen af, hvad jeg normalt bruger på en måned.

Så var der jo også lige Roskilde Festival, hvor jeg fik brændt omkring 6.000 kroner af. Jeg har lige siddet og regnet det ud, og chokket har endnu ikke fortaget sig helt.

Det betyder, at jeg i juli måned havde brugt 19.383 kroner, da der var gået gået én uge.

Selvom jeg er forholdsvis godt lønnet, så er det altså mere, end jeg får udbetalt, og der er jo lige 3½ uge mere at skulle leve i, så jeg burde virkelig være på røven nu.

Men nej...jeg nåede ikke at komme i minus.

I maj var jeg nødt til at tage noget overarbejde, der blev udbetalt til dobbelt takst, og så var der jo også lige lidt penge fra vores kære skattevæsen samt feriegodtgørelsen, der vist nok tæller for 1% af det indtjente beløb for sidste år.

Så alt er i orden, og jeg får ikke et brev fra min bankrådgiver, hvor han anbefaler mig at makulere mit dankort, putte strimlerne i mikroovnen for fuld styrke i 45 minutter og smide plastikklumpen i Marianergraven.

Det virker som om, at lige meget hvor mange økonomiske hjørner, jeg får malet mig op i, finder jeg altid en vej ud uden at få maling på skoene.

Lige meget hvor mange økonomiske vinduer, jeg kaster min økonomi-kat ud af, lander den altid på benene.

Lige meget hvor...eh...okay, jeg er løbet tør for dumme analogier.

Efter at have været bange for min netbank i et stykke tid, har jeg endelig fået et godt forhold til den igen.