At gøre det rigtige...

Hvad gør man, når man kommer ind på møntvaskeriet og ser på et eksemplar af "Vagttårnet" ligge på bordet?

Min første tanke var at ærgre mig over, at jeg ikke mødte idioten, der lagde bladet på mit møntvaskeri, så jeg kunne spørge vedkommende, om han eller hun nogensinde havde slugt en flue, en myg eller et andet flyvedyr, mens vedkommende var ude på en cykeltur.

Og når personen svarer bekræftende med undrende udtryk i ansigtet, kunne jeg grine og sige "go' tur til helvede".

De må nemlig ikke indtage blod fra visse dyr...mig bekendt står der endda særligt specificeret, at "flyvende dyr" er lukket land, når det gælder blodindtagelse.

Når man pointerer dette, får man oftest at vide, at det jo ikke er en bevidst handling, når man sluger et insekt, og at man derfor er fritaget for eventuelle konsekvenser.

Og her plejer jeg så at spørge ind til, hvorvidt spædbørn, der bliver nægtet blodtransfusioner af deres forældre i de lande, hvor sådan noget er muligt (gudskelov er det ikke sådan her i Danmark), har taget en bevidst beslutning om at modtage blod, når nu det er deres forældre, der har truffet beslutningen på deres vegne.

Det må jo egentlig være forældrene, der ryger i helvede, hvis der er nogen, der gør det, og hvis en persons tro er vigtigere end deres barns helbred, så er de fucking syge i potten.

Det fører selvsagt ikke noget med sig at gå ind i sådan en diskussion, men det er sjovt at se dem forsøge at styre udenom det net, de spinder sig selv ind i.

Og det er ikke synd for dem. Tro endelig ikke dét. De støtter en tro, der medfører, at helt unge teenagere bliver smidt på gaden...lige her i vores eget land.

Jeg har selv talt med en 14-årig pige, der måtte gå op på kommunekontoret og bede om et sted at bo, da hendes familie ikke længere ville kendes ved hende, fordi hun ikke ville deltage i deres tro.

Efter dén og flere lignende oplevelser (heldigvis ingen helt lige så slemme, men stadig ret grumme) plus lidt research på nettet er jeg kommet frem til den konklusion, at Jehovas Vidner er den eneste religion, hvis tilhængere jeg med god samvittig kan forsøge at fratage deres tro. Eller i hvert fald få dem til at stille spørgsmålstegn ved den.

Alle andre trosretninger, jeg er stødt på, har fået et stort "godkendt"-stempel af mig. Men ikke JV. Jeg har endnu ikke talt med én JV'er, der ikke har tilstået at ville nægte en blodtransfusion til sig selv eller sit barn. I mine øjne mister de dermed retten til at have deres tro i fred for mig og mine inkvisitoriske spørgsmål.

Jeg smed bladet i skraldespanden og gik glad i gang med at vaske. :)