mandag, september 17, 2007

På indkøb med Syno

Hende den lille, lækre tøs, der med min velsignelse har valgt at kalde sig min kæreste, og jeg selv skulle købe ind til aftensmad i går.

Det er en indviklet sætning at starte med, men det er slet ikke lige så indviklet som at finde en Netto, der har åbent om søndagen.

Døgn-Netto, tænker du nok? Jaaah...det gjorde vi også. Men der er åbentbart ikke garanti for, at en Døgn-Netto har søndagsåbent...i hvert fald ikke på Gentoftegade. Og så må man jo finde et andet sted at købe ind.

Vi havde sat os for at lave indiske kødboller, så vi SKULLE finde en Døgn-Netto med søndagsåbent, og da vi kom hjem, havde vi været gennem fire forskellige byer:

Dyssegård
Gentofte
Vangede
Emdrup

Det lyder nok lidt mere voldsomt, end det egentlig var, men det var alligevel en pæn cykeltur for et halvt kilo hakket kalv og flæsk, lidt mangochutney, kokosmælk, laurbærblade og et par flasker rødvin.

Og da der åbenbart var insektkongres i området, var jeg ikke ret sulten, da vi endelig kom hjem, qua min manglende evne til at cykle med lukket mund.

Men nu ved jeg da i det mindste, at jeg godt kan finde ud af at lave indisk mad. :)

5 Comments:

Anonymous Anonym said...

MMm... indisk mad lyder godt. Gerne uden fluer! ;)

10:50 PM  
Blogger Syno said...

Det var det også. Jeg blev virkelig overrasket...troede slet ikke, at jeg kunne finde ud af sådan noget. Jeg er ret god til italiensk mad, men jeg havde aldrig lavet indisk mad før.

Fluerne og de andre flyve-dyr var heldigvis kun udenfor.

Håber jeg da...?

11:51 PM  
Blogger Skumkat said...

Venter spændt på middags invitation til at efterprøve dit nyfundne talent. ;)

3:08 PM  
Blogger Syno said...

Skumkat: Det er jo med kød?!

MASSER af kød!! :P

4:34 PM  
Blogger Skumkat said...

Altså... Inderne er jo hinduer, og derfor er der rigtig mange af deres retter der er vegetariske jo... Fnnn...
Med æg, og linser og alt muligt... Det er bare at komme i gang du!

7:59 PM  

Send en kommentar

<< Home