fredag, juni 23, 2006

Harpiksen drypper...

Hvem fanden har besluttet at plante alle de lorte træer på Frederiksberg?

Alle, der har gået langs Frederiksberg Allé i juni/juli måned, ved hvad jeg mener. Det er noget lort.

Ens fødder klæber til asfalten, som om man træder i fodsporene efter en coladrikkende epileptiker. Det er klamt.

Og endnu mere klamt er det, når ens cykel af dækket af neddryppet harpiks. Jeg var nemlig hjemme og besøge de gamle på Frederiksberg (de bor ikke tæt på allé'en...de fucking træer er allevegne).

Ikke nok med at ens bukser klæber til sadlen, så det næsten siger RIIITSCH, når man rejser sig op for at tage spurten ved den grønne lampe. Nej nej...det stopper ikke dér.

Hvis man har gearskifte med drejehåndtag på styret, så bliver hudet fan'me næsten flået af, når man skifter gear, fordi noget af hånden drejer, mens resten er klistret fast. Og man skifter ret ofte gear, når man er en ung muskuløs herre, hvilket undertegnede (eller overtegnede) jo er. Jo jo, det er jeg skam.

Jeg blev nødt til - hver eneste fucking gang jeg skulle skifte gear - at slippe højre håndtag fuldstændig for derefter kun at tage fat om den del af styret, der styrer gearskiftet...eller ville jeg være gået ud af mit gode skind. Bogstavelig talt. Av for sytten. Og atten. Og helvede.

Jeg kræver at få at vide, hvilken træsort der drypper harpiks...og hvem der er ansvarlig for at plante dem overalt på Frederiksberg. Personen skal straffes efter sharialovgivningen og stenes på rådhuspladsen.

...eh...fik jeg nævnt, at jeg er stiv, og at jeg har tabt i kortspillet Olsen?