Babel

Jeg var inde og se Babel med tøsen her til aften. Det er en rigtig fed film.

Jeg forlod biografen med en følelse af, at vi mennesker godt kan hjælpe hinanden. At vi er i stand til det, hvis vi gør en indsats.

Dét, der gjorde størst indtryk på mig, mens vi sad i mørket, var, da lyden forsvandt lige i starten af filmen. Der var 2 marokkanske drenge, der legede med en riffel, hvilket jo er ret trist at se på, når der ikke er nogen lyd.

Men så var der heldigvis en frelsende engel, der muligvis har set filmen før og ønskede at demonstrere et af budskaberne, som trådte i karakter...og råbte BANG i samme øjeblik, riflen blev affyret.

Det var svært ikke at knibe en lille tåre.