Mit job rocker...som sædvanlig

På mit arbejde har stort set alle serverne navne, der kommer fra tegnefilm. Hovedsageligt Disney, men ikke udelukkende.

Vi har fx haft en server, der hed Søvnig. Det var ret morsomt, da netop den server var meget gammel og langsom.

Da jeg var i Intern IT, navngav vi faktisk serverne efter deres karakteriske træk...da vi fik en kæmpestor server server, kom den til at hedde Baloo. Og Gizmoand var naturligvis en maskine, der kunne lidt af hvert.

Engang gik navngivningen lidt over gevind, og to servere endte med at hedde Hybris og Nemesis. Det er sguda at tigge om problemer, hva'? De to servere eksisterer for øvrigt ikke mere.

Udover det har vi også en server, der hedder Dory (fra Find Nemo), og det blev foreslået, at der skulle tages ekstra backup af den...hvis i har set filmen, så forstår i nok.

Og så har vi naturligvis Nemo.

En vittig sjæl i vores QA-afdeling har åbenbart set Nemo som en mulighed for at lave lidt sjov, og dette var synet, der mødte mig i dag, da jeg kiggede på whiteboardet i testlokalet:



Men så uskyldigt er det ikke alt sammen. Vi har en udvikler, der er multiallergiker, og det er faktisk så slemt, at hun selv må have frokost med hver eneste dag, fordi hun ikke kan tåle ret mange ting. Hun får bagt brød helt specielt, da hun er allergisk overfor stort set alle slags mel. Det må være ret ærgeligt, men hun er heldigvis cool omkring det.

På hendes kontor er der et vindue ud mod gangen, lige hvor hun sidder. Det ligner lidt, at hun er en del af en udstilling. Og så er der en eller anden, der har sat et skilt op ved vinduet, hvor der står:

"MÅ IKKE FODRES!!"

Kan man andet end at elske det her sted?

Så gjorde jeg det igen...

Jeg sidder i min lejlighed og glæder mig over, at rysteturene, koldsveden og mavepinen næsten er holdt op. Tømmermændene er stort set væk nu, og det gør mig glad. For det var i fredags, jeg var på druk.

Det lykkedes mig faktisk at lave en Christian, som jeg kalder det. Men det kommer senere...jeg vil starte med begyndelsen.

Der var fredagsbar på arbejdet, og det betyder enten, at jeg kommer hjem efter 2-3 øl med en så kedelig oplevelse frisk i erindring, at jeg mest af alt har lyst til bare at gå i seng. Eller også kommer jeg hjem i løbet af weekenden uden at have nogen som helst idé om, hvordan jeg kom hjem, hvor jeg har været, eller hvem jeg er. Det er altid enten det ene eller det andet.

Jeg kom hjem efter ca. 10 timers fornøjeligt samvær med kollegaerne...godt og vel 800 kr fattigere. Når man til fredagsbaren kan købe øl til 5 kr, kræver det ikke de helt store matematiske evner at regne ud, at det ikke var dér, jeg lagde størstedelen af pengene.

Nej, den største post på budgettet var dog restauranten, som jeg og 4 andre (3 hankøn og 1 hunkøn) kollegaer besøgte efter at have spillet bordfodbold og snyd i et par timer. Ikke fordi det var en dyr restaurant...men fordi en af gutterne har et lidt specielt forhold til beslutningsprocesser...han er også gruppeleder, og dermed meget handlekraftig fandt vi ud af.

Vi satte os ind på restauranten, og jeg bestilte en pizza med pesto, fordi jeg synes, at det lød sjovt. Vi var allerede ret beduggede, og vi snakkede lidt om at købe en amarone (rødvin) til 640 kr, men det endte med en Valpolicella fra Veneto til 178 kr. Den var jeg ikke udelt begejstret for, så jeg agiterede for et trin op ad rangstien, da vi havde tømt flasken (næsten før maden kom), og vi opgraderede til en vin til 278 kr.

Vi talte igen om at købe den der Amarone, og da flaske nr. 2 var drukket, havde den handlekraftige gruppeleder fået nok af snak, så han råbte til tjeneren, at "Sådan en amarone dér skal vi da ha".

Som sagt, så gjort...og jeg fik lov til at smage den til. Nu havde jeg også siddet og delt ud af min enorme viden om rødvin, så det var klart, at det var mig, der skulle smage den til. Ahem...

Nu var det så bare lige sådan, at vi var midt i desserten, som vi drak Sambuca til, og så skulle jeg sidde og godkende en 640 kr's rødvin. Tjenerinden så lidt befippet ud, da jeg sagde, at jeg nok skulle prøve den...måske fordi min ånde lugtede så stærkt af anis-likør, at hun fik tårer i øjnene...eller også følte hun bare, at hun kunne tilføje et afsnit til afsnittet "at kaste perler for svin" i leksikonet, når hun skulle servere en så lækker rødvin for 5 tydeligt berusede mennesker.

Heldigvis var vores amarone-indkøber hurtig til at redde mig, da han begyndte at spørge, om hun ville med i byen. Fokuset blev straks rettet mod noget andet end den skaldede, anis-stinkende, vin-amatør, der sad og slubrede i husets dyreste rødvin, da hun måtte afslå min kollegas ihærdige forsøg på at få hende med ud og feste.

Vinen blev godkendt...den var altså også virkelig dejlig. Måske en anelse for kraftig til at drikke som hyggevin efter maden, men ingen kunne spise mere, og vi var vist også lidt for fulde til at tage os af det nærmest blasfemiske i at drikke sådan en vin på den måde.

Nå, men vi måtte jo videre, og jeg foreslog at besøge et værtshus i nærheden. Det blev enstemmigt vedtaget, da jeg begyndte at fortælle om ejeren, der på trods af en alder på 50+ stadig har gode ben. Om det var afgørende for beslutningen, ved jeg ikke, men det ville ikke overraske mig.

Der blev drukket drinks til den store guldmedalje, selvom ejeren brokkede sig meget over bestillingerne.

"Det her er altså et værtshus. Hvis i vil have alt det der smarte halløj, så skal i sgu tage på bar! Der er ingen mojitos hér. Skal i have en runde brandbiler mere eller hva'?".

Jeg var virkelig begyndt at kunne mærke sprutten, da jeg pludselig besluttede mig for at finde ud af, om bulgur kommer fra bulgarien. Så jeg gik hen til et bord, befolket af kvinder i midten af 30'erne. De var ikke særlig imødekommende. Særligt én af dem var lidt strid, men jeg fik da et svar, jeg kunne bruge til noget. Bulgur er åbenbart en arabisk specialitet. Og kvinderne var slet ikke lige så imponerede over, at jeg havde bemærket dette fonetiske sammentræf, som jeg havde håbet på.

Note til mig selv: At tale om bulgur er ikke en god icebreaker.

Vi begyndte at spille meyer, og da jeg alligevel havde svært ved at følge med, gav jeg op og begyndte at komme med meldinger som 124 og par 8. Det tabte jeg ret stort på.

Nå...jeg gik op til jokeboxen og bestilte Sinatra for en 20'er, og jeg faldt i snak med en af kvinderne fra selskabet. Hun var også helt vild med Sinatra, så det fik vi en god snak om. Jeg gik ned til bordet igen, og kort efter fik jeg lyst til at tage en svingom med hende, jeg havde talt med, så jeg gik over til deres bord og hev hende ud at danse. Det troede jeg i hvert fald, at jeg gjorde.

Men ak...jeg lavede en Christian. For jer, der ikke er bekendt med begrebet, betyder det, at man taler med en person i byen, glemmer hvordan vedkommende ser ud og fortsætter samtalen med en helt anden. Det medfører ofte en meget pinlig situation, når fejltagelsen går op for én...og hvis man er rigtig godt beruset, prøver man at forklare sig ud af det.

Hende, jeg hev med ud på dansegulvet, var den stride bulgur-ekspert, men hun var heldigvis blevet blødgjort af min charme (eller bedøvet af min pesto/sambuca/rødvin/brandbil/gammel dansk/øl-ånde), så jeg mødte ikke den helt store modstand. Til gengæld havde jeg glemt, at jeg ikke kan danse, så efter 30 sekunder kunne jeg godt se, at projektet måtte stoppes, før nogen kom alvorligt til skade.

Da jeg satte mig ned til kollegaerne, gjorde de mig opmærksom på, at jeg havde taget fejl af personerne, og jeg kiggede over på de to kvinder, der stod og fniste og pegede på mig. Jeg må have set ret perpleks ud, for de grinte begge to meget højt, da jeg så over på dem.

Ikke længe efter blev vi enige om at bryde op, og efter en hurtig fællesfotografering ude foran værtshuset med nogle hyggelige fyre, vi lige mødte, hoppede jeg ind i taxa og kørte hjem.

Jeg vågnede efter 5 timers søvn på min sofa, hvor jeg var gået kold med fjernsynet tændt. På bordet var der en halvtom øl, en ubrugt kaffekop, en Lene Marlin cd og en brochure fra Jehovas Vidner med overskriften: "FALSK RELIGION VIL SNART FORSVINDE".

En druktur er bare ikke rigtig god, hvis ikke du vågner op til et scenarie, der får dig til at tænke: "Hvad helvede havde jeg gang i?!"

Mission accomplished!

Ildræv er skyld i kys...

I ved jo efterhånden, at jeg arbejder i IT-branchen. I ved ikke, hvad jeg helt præcist arbejder med, men det er nok meget godt. Og i ved nok heller ikke, at jeg som de fleste andre raske drenge i denne branche har en forkærlighed for piger, der ved en lille smule mere om computere end gennemsnittet. Men helst heller ikke mere...i hvert fald ikke mere end mig selv. ;)

I går var overkommandoen (læs: kæresten) hjemme hos mig til en hyggelig aften med lasagne og fjernsyn. Efter maden var spist, lagde tøsen sig ned i sofaen og placerede sine ben hen over mine lår. Hun kommenterede en smule fraværende, at manden i fjernsynet brugte Firefox...

Og så slog det klik for mig, og jeg måtte udbryde: "Min kæreste kender navnet på en alternativ browser! Wow!!...det er faktisk lidt sexet". Det grinte vi så lidt af.

Kort efter var pigen blevet puttesyg og ville have et kys. Hun demonstrerede dette ved en speciel "mmm-mmmm-mmm"-lyd samt trutmund og store bedende øjne.

Jeg havde ondt i maven efter at have spist for hurtigt, og det krævede lidt en lidt større anstrengelse, end jeg var villig til at give, hvis hun skulle få sit kys, når nu hun lå ned på sofaen med benene hen over mine.

Så prøvede hun at smaske lidt. Heller intet resultat.

Hendes sidste forsøg var et lidt svagt, men meget tydeligt udtalt ord...højere end en hvisken, men ikke meget :

"Firefox..."

Jeg kastede mig naturligvis over hende som en anden galning for at demonstrere...eh...ja, et eller andet.

Og sådan går det altså for sig i Brønshøj på en torsdag aften. Tak for nu.

Udsigt til kage i morgen

Der er udsigt til kage i morgen. Othellolagkage, hvis det er muligt at skaffe én.

Min afdeling på arbejdet er jo flyttet på for nylig, og det er ikke sikkert, at den Føtex, der ligger tæt på det nye sted, har en bager, der sælger othellolagkager. Det ville være en katastrofe af de større, men jeg er ændringsparat (et af de smarte leder-udtryk...ligesom "proaktiv" og "task force").

Men kage er ikke det eneste, jeg har udsigt til. Tidligere havde jeg stort set ingen udsigt fra et kontor på fjerde sal, hvor vinduerne var placeret så højt, at man kun kunne se lige ud...dvs. hen på en bygning på den anden side af gaden, der var lige så høj.

Når jeg ser ud af vinduet på mit nye kontor, ser det således ud:


Klik for at gøre billedet større.

Det er sguda helt okay, ikke? :)

Billedet er forresten taget gennem et vindue med min nye Sony Ericsson K800i.

Den telefon skal jeg nok blive glad for. :P

Positivitet og kageoverskud

Jeg tænkte nok, at det ville hjælpe med kage.

Mit livssyn er blevet mere positivt over weekenden...nok også hjulpet på vej af nogle dejlige samtaler med min "significant other".

Jeg er sgu glad for, at min kæreste har humor. Fx agiterede hun her i weekenden for, at ekkoer måtte have hovedpine ret ofte. De rammer jo hele tiden ind i væggen og ryger tilbage igen. Det er en sær tankegang, og det bliver kun mere sært af, at der ikke var nogen speciel anledning, der fik hende til at dele dette lille guldkorn med mig. Det kom bare mere eller mindre af sig selv. Jeg undres...men på den gode måde. :)

For at hun har humor redder min røv gang på gang. Senest under vores "nu har vi været sammen i et halvt år"-restaurantbesøg i går aftes.

Som det sig hør og bør (mærkeligt udtryk egentlig...er det rigtigt skrevet?) sagde jeg under middagen noget meget romantisk og sødt til hende. Faktisk noget af det sødeste, jeg har sagt til nogen i meget lang tid. Og jeg mente hvert et ord. Da jeg havde talt ud, var det eneste, hun kunne få ud over sine (i øvrigt yndige) læber, et spagt: "Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige..."

...hvortil jeg på en eller anden måde får svaret: "Du er ellers ikke let at få til at holde kæft".

Dette eksempel er absolut ikke enestående. Den stakkels pige må finde sig i lidt af hvert fra min side.

Så i kan nok forstå, at jeg er utrolig glad for at have fundet en pige, der både er køn og klog, samt overbærende nok til at ikke at nedlægge en sex-embargo, når min tunge er hurtigere end min hjerne.

Hvor er jeg dog heldig at have fundet sådan en sjældenhed. :)

Jeg fik forresten kage til dessert på restauranten, og humøret er stadig højt i dag, trods kun 4½ times søvn. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det er niveauet af kage i min krop, der er afgørende for min sindstilstand og ikke koffein/nikotin-niveauet som tidligere antaget.

Selvransagelse og kagemangel

Er det grund til bekymring, når ens første tanke er at blogge, når man er lidt trist? Jeg har tidligere brugt lignende medier til at lukke tanker ud, når der har været behov for det, men det var før, jeg hoppede med på blogger-bølgen. Det er vist en dårlig vane, men alligevel...

Jeg har ikke lyst til at tage konsekvensen af at handle på de tanker, jeg render rundt med. Så jeg har ikke lyst til at tale med nogen om dem...og jeg ved formentlig også, hvad de vil sige, og at de har ret.

Jeg har indset, at jeg er fjollet, fordi jeg fx har så svært ved at tage mig sammen til at gøre noget definitivt, at jeg stadig har et kæmpe stuebord stående på højkant i mit soveværelse efter halvandet eller to år. Jeg kan bare ikke forlige mig med tanken om at skille mig af med det...at ændre noget. For hvad nu hvis det er en ændring til det værre? En ændring som ikke kan gøres om?

Jeg har aldrig haft det bedre i mit liv, end jeg har det nu, og hvad nu hvis jeg fucker det op?

Måske er det bare vinterens tidlige mørke, der sætter sig på mit humør (og prutter godt igennem, for det stinker sgu). Eller måske er det tanken om, at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at ændre nogle ting i mit liv for at forfølge mine drømme om et normalt liv...bl.a. at lægge min unormale opvækst bag mig for alvor istedet for at gemme mig for mig selv bag undskyldninger om, at der engang i min næsten glemte fortid skete grimme ting, og at jeg måske ikke er helt færdig med dem endnu.

Og måske er det særlig slemt nu, fordi det bliver mere og mere tydeligt for mig, at mit liv står i stampe, som om jeg venter på, at der sker noget fantastisk helt af sig selv. Sådan noget er der kun én kur mod...at tage sig selv i nakken og gøre noget ved det. Men først og fremmest skal jeg forbi tanken om de risici, der følger med definitive valg, og dernæst skal jeg finde ud af, hvad pokker jeg skal gøre rent praktisk.

Den ene dag griber den anden, og hvert sekund, der går, får du aldrig igen. Det er kloge ord, som jeg ville havde copyright'et, hvis jeg havde fundet på dem selv. Og så er de satans sigende for min situation lige nu. Er det dét her, jeg vil med mit liv? Jeg står med den ene fod i teenageårene, som jeg føler mig for voksen til, og den anden i et voksenliv, som jeg ikke er sikker på, at jeg er voksen nok til at håndtere.

Løsningen er klar, men handlingen udebliver. Sådan fortsætter det nok lidt endnu. Indtil da må jeg bare sørge for at nyde livet lidt mere, mens dagene bliver mørkere.

Det er også næsten en uge siden, at jeg sidst fik kage (men da fik jeg til gengæld også meget!). I morgen er det kagedag på arbejdet, og hvis det ikke kan forsøde tilværelsen lidt (høh, fik i dén?), så ved jeg ikke, hvad der kan. Det skulle da lige være et besøg af hende den lille søde.

Jeg improviserer bare herfra...ligesom hidtil. På et tidspunkt bliver jeg vel træt af at have det sådan her...nok til at gøre noget ved det. Planerne må vente, indtil jeg har besluttet, hvad det er, jeg vil opnå.

Det lyder egentlig også som en plan i sig selv, og det er vist godt nok til mig i aften.

En indviklet opgave...

Hvis du skulle finde på at spørge dig selv, hvad jeg mon lavede i går, så har jeg taget et billede, der fint fanger essensen af det:



Dette er et billede af bagsiden af et rackskab i vores serverrum.

Den afdeling, jeg sidder i, flytter her i weekenden, og min kollega og jeg pakkede serverrummet sammen i går. Dette er det pæneste serverrum, jeg nogensinde har set, og alligevel er dette kun ca. en fjerdedel af de kabler, der skulle pilles ud, skilles ad og sorteres. Det var kluddermor, der var gjort til en ekstremsport.

Samtidig var der en masse kabler, der var bundet sammen med strips, og sådan nogle strips blev udtænkt af en mand, der aldrig havde tænkt sig at bruge dem. Når man klipper den overskydende ende af, bliver kanten skarp som et barberblad, så mine hænder er flået til uigenkendelighed. Næsten da. Men det gjorde i hvert fald nas.

Og så tror folk, at IT-folk bare sidder på deres flade hele dagen lang og drikker cola og kaffe? Tsk tsk...

Sjov og spas...nyt fra min verden

Kan man kalde Jesper Langballe for en hængerøv? Lang...balle...fik du dén?

Jeg var ude og spille billard i aften. Det var fedt, for jeg vandt...vi spillede 11 spil, og jeg vandt 6 af dem. De restende 5 blev stort set ligeligt fordelt mellem min far, min onkel og min kammerat, Peter. Jeg er ret stolt over, at jeg vandt over halvdelen af spillene. :)

Men nu skal det jo ikke være selvros alt sammen, selvom det i min nuværende (s)tilstand virker frygteligt lokkende at give mig selv al den ros, jeg mener at have til gode.

Så lad mig istedet komme med et link:

Nyt om humammadkrisen part deux...eller hvad de unge end kalder det nu til dags

Jeg ved virkelig ikke, hvad der er sjovest.

1) At de tror, at vi har en konge
2) At de tror, at vi overhovedet vil opfatte det som en provokation
3) At der er danskere, der seriøst mener, at vi skal lade som om, at det provokerer os, så de føler, at de har gjort gengæld. For så kan vi jo allesammen komme videre...
3½) At jeg bliver nødt til at stave profetens navn forkert med vilje for at undgå en sand google-storm af meningsfyldte mennesker, der synes, at jeg er et fjols. For sådan noget kan mit ego jo slet ikke bære...

Come on...

Nå...udover det kan jeg oplyse om, at jeg i går har besvaret en projektleders nogenlunde saglige spørgsmål med at bryde ud i sang.

Han var meget hektisk, da han styrtede ind på kontoret og spurgte: "Hvad jeg skal sige til JL" (navnet er forkortet af hensyn til anonymitet). Hertil svarede jeg...med en responstid som havde jeg siddet og ventet på en chance for at gøre netop dette..."Vil du, vil du, vil du, vil du danse med mig?".

Mit forslag var egentlig en stille demonstration af min afsky for fænomenet, at stressede mennesker går ud fra, at man ved, hvilken tankerække de er midt i. For jeg vidste jo ikke, hvilken problemstilling han stod overfor...og derfor mente jeg, at det var på sin plads at foreslå en lille sang.

Dette blev desværre totalt misforstået, da den stakkels, stressede projektleder troede, at jeg var interesseret i at gå lidt latino sammen med ham. Så jeg måtte forklare, at mit forslag drejede sig om den fortsatte kommunikation mellem ham og JL (der for øvrigt virkelig ligner én, der har brug for at danse og more sig lidt).

Da denne blogentry står i humorens navn, bør jeg måske referere en samtale, jeg havde på et værtshus med nogle kammerater i går. Eller nej...jeg vil nøjes med at nævne den problemstilling, vi stod overfor:

"Har en hane testikler, der hænger udenfor kroppen? Og er de i så fald dækket af fjer...eller er de bare dunede som en anden teenagers?"

Dette kan der filosoferes nærmere over, og det har jeg naturligvis gjort. Tillad mig at eksemplificere....

Betyder det, at man...når man i kraft af sin alder kun er i stand til at mønstre dunede testikler...kan kaldes for en hanekylling? Dette indikerer jo også netop gennem ordet "kylling", at man ikke er fuldt udvokset.

Og der opstår adskillige andre tanker i mit hoved, der simpelthen er for langt ude til, at jeg tør skrive dem her. Men lad mig afslutte emnet med den her:

Bliver ens testikelbehåring påvirket, hvis man hedder hans, der jo er den naturlige flertalsform for ordet "hane".

Lige nu er jeg for første gang i mit liv taknemmelig for, at jeg ikke i fuldskab har erhvervet mig et alkometer, da jeg er overbevist om, at det ville vise "Tag ikke på arbejde i morgen". Også selvom det egentlig er lavet til at vise promille i talform.

Det må sgu være nok rod for én dag. Ha' det godt. :)

Jeg er meget grundig med mine nødder!

Efter meget grundig gransken kan jeg fortælle, at det ikke er pengene værd at købe Kims nye poser med blandede nødder. Hvis du gerne vil have chilinødder, så køb dem...hvis du gerne vil blande dem med peanuts, så bland dem selv og få det rette forhold mellem almindelige nødder og chilinødder. Ellers bliver du bare skuffet.

Og hvad endnu værre er...

Hvis du har lyst til rosiner i din nøddeblanding, så bland selv skidtet. Der er bare ikke nok rosiner i Kims poser. Du sidder enten og fisker efter dem, hvilket efterlader dig med en halv skål nødder, som du ikke har lyst til, fordi du allerede har sat dig selv op til "søde rosiner", hvilket der ikke er flere af, når du er nået halvvejs...eller også sidder du hele tiden og håber, at der kommer en rosin eller to med i den håndfuld, du netop har fisket ud af skålen uden at kigge, fordi du vil undgå at komme til at fiske. Og der er ALDRIG en rosin med, når du ikke kigger.

Hvordan de har fået arrangeret det sådan, at rosinernes eksistens afhænger af, om man visuelt bemærker, at de er der, ved jeg ikke...men jeg er imponeret. De har løst den gamle gåde: "Hvis der falder et træ i skoven, kommer der så en lyd?". Og nej, det gør der så tilsyneladende ikke, hvis samme retorik ellers kan benyttes som overfor rosinerne.

Det imponerer mig yderligere, at de ikke har gjort befolkningen opmærksom på dette, da de ellers normalt har et ret eksorbitant forhold til selvhævdelse i reklamerne.

Ellers er alt i orden hér. Arbejdet er fedt (12 timer i dag, puha), kæresten er dejlig, vennerne er cool, øllet er drukket, Xbox'en er...spillet...og well...alt er, som det plejer.

Husk at blande jeres egne nødder! Og så skal jeg nok lade være med at blande mig mere i jeres nødder. Og i skal ikke blande jer i mine nødder, for hvis jeg ikke bemærker jer, så eksisterer i ikke, og det ville være trist. Og jeg vil ikke have triste nødder. Jeg vil have gode nødder.

Jeg tror, at jeg skal i seng nu.