Det koster at få hjælp pt. II

Nogle gange skal man passe på med at gøre sig lystig på andres bekostning. Det skal man faktisk altid, for det er en meget uhøflig ting at gøre, men nogle gange bukker man jo under for fristelsen.

Jeg morede mig tidligere over, at en ejendomsmægler i mit kvarter fik det til at lyde som om, at man skulle give en kop kaffe for at få en ejendomsvurdering.

Nu er det således, at jeg havde brug for at få lavet en ejendomsvurdering, og mægleren sagde ja tak til en kop kaffe, da han var her for at vurdere mit beskedne domicil.

For de kan jo pokker ikke vurdere lejligheden uden at have set den. Dumme, dumme mig! Så kan jeg lære det.