Mit job rocker! - Endnu en gang

"Løsslupne jokes, latter og generel utérlighed flyver frem og tilbage over bordet, hvor vi sidder og spiser fredagskage..."

Ovenstående er en beskrivelse af den generelle stemning, der kendetegner fredag eftermiddag på arbejdspladsen. Vi spiser fredagskage kl. 14, og folk giver hjernen lov til at gå på weekend.

Det viser sig bl.a. ved de manglende arbejdsrelaterede samtaler, der som regel foregår i kantinen, for under fredagskagen er det ikke velset at tale om arbejde. Det plejer at være lutter sjov og ballade.

I dag kom der dog en perle af en historie, som jeg vil dele med jer...

Vi sad spiste chokolademousse og diskuterede bynavne. Jeg nævnte bl.a. Hørmested og den dertil hørende vej, Skidenstræde. Der blev nævnt flere sjove navne, og til sidst kom en kollega, der er jyde, med en historie om en jysk by, der hedder Bøvl.

I Bøvl er der en bæk. Den hedder Bøvl bæk. En af hans venner fra Bøvl fortalte engang, at han dagligt cyklede over broen over Bøvl bæk, når han skulle i skole. Faktisk så ofte, at det havde inspireret ham til at skrive en sang om det.

Den blev desværre plagieret og oversat til engelsk af Poul Simon og lanceret med navnet "Bridge over troubled water". Det lykkedes ham aldrig at få royalties, og det var han svært utilfreds med.

Jeg var meget tæt på at sprøjte chokolademousse ud af næsen af bare latter, da han kom til pointen.

Om tre kvarter er der mojitos...i love this place. :P

Snart!

Dagen efter mit sidste blogindlæg var sedlen i vinduet blevet rettet. Gad vide om min mexi-tyrker-ven læser med? I så fald:

Kan du så se at åbne biksen, mester? Jeg savner en nr. 26!

Aaaanyway...

Jeg har haft en fridag i dag. Jeg sagde på arbejdet, at jeg skulle have noget dobbelt-håndværkerhalløj. Det forstod de vist ikke helt, så jeg måtte forklare, at jeg både skulle lege håndværker, og at jeg nok ville have tømmermænd. Derefter mødte jeg intet andet end sympati. Om det var for det første eller det andet er jeg ikke sikker på.

Jeg var inde og se Paul Banks på Mojo i går aftes, og ganske rigtigt havde jeg tømmermænd i morges. Det sted påvirker mig altid på den samme måde...man bliver sgu så fandens tørstig af blues.

Han spillede solo...akustisk blues. Mmmm...me like. Det kan absolut anbefales at se ham sådan...det er endnu bedre, end når han spiller med band.

I dag kom min far forbi med sin boremaskine for at hjælpe mig med et par småting i lejligheden. Jeg var godt nok lidt nervøs for, om mit hoved kunne holde til lyden af en slagboremaskine, der hamrer sig gennem en betonvæg, men det gik heldigvis.

Og nu sidder mit LCD-TV på væggen...og der er en fed lampe lige over min seng, og der er en toiletrulleholder (hvad hedder sådan én egentlig rigtig?) på væggen. Ude på toilettet, naturligvis.

Hvorfor jeg fortæller dette? Well...agurketiden er jo overstået i massemedierne, så jeg tænkte, at jeg ville forsøge mig med min helt egen private af slagsen.

Stay tuned for mere unimportant info...

Snars?

I går gik Emma og jeg forbi den lokale mexi-takeout (der naturligvis ikke er bestyret af mexikanere). Vi har gået og ventet på, at de åbnede efter sommerferien, men det er ikke sket endnu.

Jeg har dog på fornemmelsen, at det er lige på trapperne, da der hænger et skilt i vinduet med en besked, der godt kan antyde dette. Den er lidt kryptisk, men alligevel :

"Vi åbner snars!!"

Dette er skrevet med håndskrift, så det er ikke en trykfejl. Heh, Nu er der jo ingen grund til at vade mere i det end højst nødvendigt, men jeg er dog nysgerrig efter at vide, hvordan denne misforståelse er opstået. Når de åbner, bliver jeg simpelthen nødt til at lokke dem ud i en situation, hvor de skal sige snart. Jeg MÅ høre, om misforståelsen også gælder deres talesprog.

Har jeg mon mistet den...?

Det kunne være min sunde fornuft, overskriften handlede om. Klokken er 4.09, og jeg blogger direkte efter en bytur. Jeg har endda formået at glemme min smøg i askebægeret, hvilket sikkert forarger ikke-rygere med henblik på brandfaren, mens det vækker intet anden end genkendelse og medlidenhed hos mine fælles nikotin-narkomaner.

Hvem har ikke glemt en smøg, som man har lagt i askebægeret, mens man var ude for at pisse?

Anyway...jeg har mistet noget essentielt. Muligvis. Jeg har ikke testet dette nok til at være sikker. Men i hvert fald endte aftenen for min højre arm væsentlig tidligere end for resten af min krop, da jeg i en sprint af en testosteronkrampe fandt det væsentligt, at min kammerat, Danni, slog mig hårdt på skulderen.

Det gik nemlig op for mig, at manden aldrig har uddelt en ordentlig lammer. Jeg kan (på tro og love om nødvendigt) bevidne, at det har han nu. Av for satan.

2 timer efter og jeg er stadig øm. Naturligvis indebar aftalen, at jeg skulle give en lammer igen, og det gjorde jeg. Eller...jeg forsøgte.

Min teknik mht. håndstillingen var perfekt, men af en eller anden årsag fik selve slaget ikke mere effekt end et hårdt, pludseligt skub. Det var så også en slagteknik, jeg lærte, da jeg gik til karate, men når nu jeg prøvede at slå skiderikken ud af sin stol, så hjalp det bare ikke ret meget.

Anyway...min teknik er mildest talt utilfredsstillende. Det må være konklusionen. Dét, at jeg nok besidder en promille, der nærmer sig procenterne, hverken kan eller må have nogen indflydelse på dette.

Ydermere lider mit ego under, at jeg skærer ansigt, når jeg drikker små grå, mens min kæreste skyller det ned, som var det en livsforlængende magisk eliksir med tilsvarende saligt udtryk i ansigtet.

Undskyld mig min selvmedlidenhed, men jeg føler mig bare ikke som en mand i aften.

De næste 3 dage er det tilladt at kalde mig Christina. :(

Mit job rocker! - Pt. deux

I forlængelse af sidste indlæg vil jeg lige nævne en episode, der foregik for blot 5 minutter siden.

Min gale kollega, som jeg ofte spiller bordfodbold med, kom gående ned ad gangen og standsede af en eller anden grund ude foran døren til mit kontor. Jeg sagde hej til ham, og han kom ind på kontoret...med en lille tøjhund i hånden (jeg er efterhånden holdt op med at undre mig).

Fluks gav han sig til at bruge tøjhunden i forbindelse med denne lille anordning, vi har hængende på whiteboardet :



Selvom jeg er klar over, at tøjhunden ikke kan mærke noget, når den bliver hamret ind i væggen for fuld skrue, så er det alligevel ret forstyrrende.

Endnu mere forstyrrende er det, at det i 5. forsøg lykkedes ham at få den i kurven.

Og det toppede, da jeg hørte mig selv sige: "Tror du, at du kan gøre det igen? Det her vil jeg gerne have på video."...hvorefter han skyder, scorer og jubler lidt.

Klippet ligger nu trygt på min mobiltelefon. Hvis du vil se det, så smid en kommentar, og så emailer jeg det.

Godt det snart er weekend...

Mit job rocker!

Jeg har vist ikke rigtig fået fortalt om min arbejdsplads. Det vil jeg straks rette op på.

Lad mig starte med at sige, at jeg er i en stilling, hvor jeg ikke rigtig er sikker på karrieremulighederne, lønstigningerne og i det hele taget fremtiden.

Jeg arbejder i et softwareudviklingsfirma. Jeg er ikke programmør/udvikler, og jeg er heller ikke tester eller projektleder. Jeg præsenterede mig selv for en nyansat som "den lille nisse der render rundt og laver alt det, som ingen andre gør. Også kaffemaskinen."

Mine ansvarsområder er dog nogenlunde fastdefinerede, og de er som følger (men ikke begrænset til) :

· Fysiske rammer for serverparken i denne afdeling (dvs. hardwaren)
· Opdatering af serverne (sikkerhedsopdateringer samt opdatering af vores eget software på testserverne)
· Hjælp til QA (kvalitetssikring) ved diagnosticering af fejl, kontakt til udviklerne osv.
· ...og så alt det løse

Det lyder måske som et attraktivt og spændende job, men det er en smule farligt ikke at have præcise ansvarsområder, der fylder mere end dette, med mindre man er meget dygtig til at være ham, der får alting til at falde i hak. Det mener jeg selv, at jeg er, og det giver mig en (forhåbentlig ikke falsk) følelse af tryghed, der gør, at jeg fortsætter her.

Men det er ikke den eneste grund. Absolut ikke. Mine kollegaer er fucked up.

Jeg har gennem de sidste 2-3 år delt kontor med nogle spøjse hoveder, der bander og svovler konstant over de mest fantastiske ting og på de mest spektakulære måder. Det har resulteret i, at mit ordforråd bl.a. er blevet udvidet med følgende perler (de virkelige guldkorn er desværre undsluppet min hukommelse, men der kommer nok en update på et tidspunkt) :

· Mother-other-mother-fucking piiiiiiece of SHIT.
· Forpulede lortefirma til Microsoft...amatører hele bundtet
· Den her cd kan de sat'me godt folde sammen og stikke op i røven

En af dem har det også med at bryde spontant ud i sang, og selvom stemmen ikke fejler noget, har han åbenbart meget svært ved at huske tekster. Men så er det jo praktisk, at man selv kan finde på noget. Det er også lige noget for en overpedantisk perfektionist (pleonasme?) som mig...så derfor bryder jeg ofte ud i et af tre ovennævnte udtryk i et forsøg på at projektere min frustration over den forkerte lyrik over på en eller anden stakkels softwareleverandør.


Derudover kan nævnes vores bordforboldbord (hedder det virkelig dét? BORDfodboldBORD? Endnu en pleonasme?). Jeg har netop overstået en hæsblæsende kamp med en kollega, hvor vi begge agiterer kommentatorer, når det lige passer. Og som i nok ved, så bliver man ret meget sjovere, når man er i det rette selskab.

Derfor udbrød jeg, efter han lavede en mirakuløs redning med målmånden : "Dér lavede du vist lige en Schmeichel, hva'?".

2 sekunder efter skyder jeg bolden i mål og siger (med tanken rettet mod landsholdets indsats til VM-kvalifikationen) : "Og dér lavede du vist lige en Thomas Sørensen." Og sådan fortsatte kampen med mere fokus på at sige sjove ting end på at vinde. Jeg vil dog mene, at jeg vandt i begge henseende.


Nå, men det bliver altså værre endnu. Gulvet er belagt med olieret træ, og mine gamle(!!) Osiris knirker meget, meget voldsomt, når jeg går hen ad gangen. Da folk ofte har behov for at stille mig spørgsmål, er der derfor opstået en vane hos en del af mine kollegaer med at lytte efter knirkende sko i hurtigt trav, for så kan de kaste sig ud af kontoret som en trold ud af en æske, når jeg kommer gående til eller fra rygerummet, og overdænge mig med spørgsmål.

Andre er mere casual og råber blot mit navn, når de hører knirkende trin.

Det tog mig et stykke tid at opdage, hvordan de altid vidste, når jeg kom gående på gangen, og da jeg fandt ud af det, udbrød jeg også højt: "Jeg skal sat'me have købt nogle nye sko, og det kan kun gå for langsomt."

Hertil blev det foreslået, at jeg kunne lære at gå på hænder. Tak for forslaget. Mange tak. Men jeg er nu pænt overbevist om, at det er én af de ting, der - hvis bossen ser det - kan påvirke resultatet af næste lønforhandling, så jeg tror bare, at jeg køber nye sko.

Billige sko...så dét ikke påvirker lønforhandlingen.


Og for at det ikke skal være løgn, har jeg lige fået et lynkursus i at håndtere vores ufatteligt uprofessionelle partner, som jeg skal til møde hos i morgen. Det var spændende...min "coach" brugte formuleringen :

"...og det er sikkert en rigtig solformørkelse, de har sat til at lave det her..."

Han taler desværre af erfaring, så det ser ud til, at jeg skal sætte det tapre ansigt på, væbne mig med tålmodighed og lege pædagog i morgen. Nogen der har en valium?

De skal modtage den nye version af vores software om en måneds tid, og så har de 3 uger til at teste den, hvilket kun lige akkurat er nok. Desværre har de ofte lidt problemer derude...sidste gang tog det dem en uge bare at få skidtet op at køre, hvor jeg normalt laver sådan en installation på en dag. Og grunden er simpel: Strukturen i deres virksomhed er...tvivlsom. (indsæt bandeord alt efter temperament hér)

De sætter konstant nye mennesker på de teams, der skal arbejde med vores software, og der er absolut nul videnoverdragelse. Det er simpelthen snotdumt, men så kommer vi og rager deres kastanjer ud af ilden for dem...igen og igen.

Jeg har vundet denne pendent til russisk roulette, og vi forsøger os denne gang med en præventiv indsats, hvor vi på bedste pædagogiske vis forklarer, hvor mange servere de skal bruge (hvilket er det samme, som de har skullet bruge de sidste 5 gange)...hvad der skal være installeret på dem (stort set det samme som de sidste 5 gange)...og i det hele taget alle detaljerne, der også kan findes i dokumentationen, som de har modtaget...ja, nemlig...de sidste 5 gange...

Dernæst hjælper vi dem med at installere en lidt ældre version af vores software for at sikre, at det kan køre (vi tør ikke lade dem gøre det uden en af os til stede)...så hjælper vi dem med at afinstallere det (det tør vi heller ikke overlade til dem)...og så afventer vi release af den nye version, som teoretisk set ikke burde kunne fejle pga. problemer med testmiljøet på et så gennemprøvet og -diskuteret system. Men for en sikkerheds skyld tager jeg alligevel ud og overværer installationen, når den tid kommer.

Hele denne bizarre episode er skudt i gang af frygten for, at vores kære partners inkompetence kan få os smidt af en kæmpe fælles-kontrakt, hvilket ville være katastrofalt for min arbejdsplads, men forholdsvis ubetydeligt for vores (multinationale) partner...

Jeg kan godt lide ansvar, men damn...jeg deltager egentlig mest i det her cirkus af samme grund, som når man som 16-årig knægt knepper en 30 år ældre dame...for at kunne sige at man har gjort det. Det har jeg for øvrigt aldrig gjort, men jeg forestiller mig, at det må være en lille smule mindre klamt end det her projekt.

Det er simpelthen noget af det mest absurde, jeg har været udsat for i hele min 6-årige karriere i IT-branchen. Jeg kan slet ikke beskrive det hele...både af hensyn til anonymitet, mulige injurie-anklager og generelt mangel på overblik over situationen.

Anyway...bare dét at det kan ske, bestyrker min teori om at jeg skal fortsætte med at arbejde lige hér. Der sker simpelthen for mange fucked up ting til, at jeg har lyst til at gå glip af noget.

Stay loyal...

STAY LOYAL

Det er Royals nye slagord...deres nye catchfrase. De har rigtig luret den der med, at en fyr drikker en masse øl, når han er single, og så benytter de profilering (altså i form af markedsføring mod en præcist bestemt målgruppe...der er sikkert et smartere ord for det) for at ramme lige præcis singlefyrene med den nye kampagne.

Jeg læste mit første singletip i dag. Jeg håber ikke, at jeg overtræder nogen copyright-love, men...her er den:


SINGLETIP #5

1) Overrask din kæreste i en af hendes egne kjoler.

2) Fortæl hende hvor fri og ikke mindst sexet du føler dig.


Jeg må tilstå, at jeg efter at have set reklamerne var temmelig skeptisk...hvad kan være så slemt, at en pige reagerer, som pigerne i reklamerne? Min skepsis har indtil videre vist sig at være berettiget, men nu har jeg jo også kun singletip #5 at bedømme udfra.

Så derfor...ja, jeg må jo udvide mit bedømmelsesgrundlag, så jeg kan finde ud af, om de rent faktisk rammer plet med nogle af deres tips. Ikke at jeg på nogen som helst måde ønsker at være single, for jeg er stadig nyforelsket. Desuden er jeg pænt sikker på, at min kæreste bare ville grine højt (og længe), hvis jeg fulgte #5'eren.

Både fordi jeg i forvejen joker så meget, at hun ville tro, at det var en spøg, men også fordi jeg er 25-30 cm højere end hende, så det ville se komplet latterligt ud, at jeg stod og fortalte, hvor fri jeg følte mig i en kjole, der ville sidde stramt nok til at ligne bodypaint.

Anyway...jeg kan godt lide reklamerne. Jeg kan godt lide humoren i det. Men tankesættet "Jeg har ikke brug for en kæreste, så længe jeg har mine venner og mine øl" bryder jeg mig ikke så meget om. I hvert fald ikke når fokuset er på øllene og ikke vennerne.

De fyre, der er i et forhold, hvor de ikke får lov til at være sammen med deres venner eller drikke en øl en gang i mellem, bør efter min mening løbe så hurtigt, de overhovedet kan. Og det kan ordnes på måder, der er langt mere smertefri end ved at følge Royals tips.

Men øllen smager nu godt. :)

Guitar...

Jeg har 4 guitarer. En billig elguitar og 3 westernguitarer af forskellig kvalitet: En med skæv hals, en billig Roskilde-guitar og en helt fantastisk Cort, som jeg ikke er dygtig nok til at udnytte 100%.

Men jeg er dog ikke dårlig...jeg er faktisk en ganske udmærket hobbyguitarist, når man tænker på, at jeg aldrig har fået rigtig undervisning. Men jeg vil gerne være mere end det, og jeg har tænkt på at tage nogle privatlektioner hos en professionel. Jeg har bare manglet noget, der kunne motivere mig til at bruge penge på det.

Men nu er verden jo skruet sådan sammen, at muligheder nogle gange byder sig til, når man har mest brug for dem. Sådan er det i hvert fald ofte for mig.

Mit guitarspil har stået stille det sidste stykke tid. Jeg har ikke udviklet mig spor i et halvt år eller noget i den retning. Jeg havde godt nok talt med en tidligere kollega (Danni) og hans kammerat (Christian) om at starte et lille for-sjov-band...i hvert fald lige prøve at spille sammen og se, om det var skægt. De spiller hhv. trommer og bas.

Men så fik min kollega et nyt job, og vi talte ikke rigtig sammen mere, bortset fra da vi lige mødtes i byen en enkelt gang eller to.

Jeg mødte dem tilfældigt til Bloodhound Gang koncerten i tirsdags (den var forresten fantastisk), og vi endte med at aftale, at de skulle komme hjem til mig og spille FIFA på Xboxen onsdag aften.

Som sagt, så gjort...og selvom jeg efter en hel del træning formåede at give modstand, så fik jeg alligevel røvfuld. Jeg tog dog hævn i PGR3 bagefter...men nok om dét.

Danni luftede sin idé om at købe et digitalt trommesæt. Christian har en bas, og jeg har både elguitar og akustisk. Så hey...hvis Danni køber sit trommesæt, så skal vi jo lige prøve at jamme lidt.

Tanken fik mig til at prøve at lege lidt med elguitaren i går aftes...opvarmningsbandet for Bloodhound Gang spillede Ozzys "Iron man", og det så forholdsvis let ud (i hvert fald indtil de skruede den op i dobbelt tempo), så den ville jeg prøve at finde ud af.

Jeg satte elspaden til forstærkeren, fandt en fed lyd med masser af sovs, stemte ned i drop-D og forsøgte at lytte den af efter hukommelsen. Det tog 30 sekunder at finde ud af starten. Kan i gætte, hvad jeg lavede den næste halve time...?

Yep, jeg gik totalt i rockstar-mode. Jeg hoppede rundt i stuen med guitaren...satte foden op på sofabordet med et triumferende ansigtsudtryk og nikkede anerkendende til et imaginært publikum, der naturligvis gik helt amok over mine fingres magiske besværgelser over gribebrættet. Lukkede øjnene og bøjede hovedet bagover og lavede den gode, gamle Axl Rose-svajen med kroppen, mens jeg spillede. Det har garanteret set åndssvagt ud, mens fuck hvor jeg morede mig. ;)

Så gik jeg videre til at prøve at lave nogle rocksoloer. De er jo bygget helt anderledes op end bluessoloer, som jeg ellers er okay skrap til, og det gik ikke helt lige så godt, som jeg gerne ville have det til. Men det kommer garanteret med tiden. Og den smule AC/DC, jeg kan spille, lød rigtig svedigt.

Jeg er i gang med elguitaren igen, og det er sjovere end nogensinde. Jeg har muligvis brug for lidt undervisning, men hvis vi 3 knægte begynder at spille sammen, så tager jeg gladeligt et par timer eller 20, så vi kan blive überfede. Det kunne nu være sjovt at stå på en scene igen.

...verden holder vejret...jeg kan mærke det... ;)

Nårh ja, og nu hvor vi lige er ved musikken...tjek den her side:

http://louhi.kempele.fi/~skyostil/uv/fretsonfire

Hvis i har hørt om Guitar Hero til PS2, men mangler en konsol, så SKAL i prøve det her spil. Det er simpelthen en ordre.

Endnu en ny type is

I dag var fiskedag i kantinen, så "yours truly" tøffede lige så stille ned på pizzariaet efter en F1 (frokostpizza med tomat, ost, skinke...på den fede, italienske måde).

Vanen tro beskuede jeg indholdet af fryseren med hjemmelavet is, og minsandten om der ikke lå en ny type is, der fik mig til at fnise som en lille skolepige. Den var på ingen måde på højde med den med blod-nougat'en, men alligevel...den hed :

IS JORDBEAR

En...jordbjørn? En flersproget jordbjørn endda?

Sådanne stavefejl morer mig virkelig. Jeg er dog fuldt bevidst om min dobbeltmoral, for jeg finder nogle gange mig selv midt i at præstere noget, der kan være mindst lige så slemt...og endda være skyld i meget uheldige misforståelser med (næsten) uoverskuelige konsekvenser.

Fx har jeg engang præsteret at skrive en installationsvejledning, hvor der stod noget i retning af:

"...afhænger af, hvilket styresystem burgeren benytter."

Jeg fandt heldigvis fejlen, da jeg læste korrektur, men jeg kunne jo have sendt forvirrede mennesker ud i alle retninger for at finde ud af, hvilket styresystem burgeren benytter. Og om der er flere forskellige styresystemer til forskellige typer burgere. Det ville have stresset ekspedienter i Burger King, McD og diverse grillbarer over hele landet...for hvad svarer man på sådan nogle spørgsmål?

Og lige netop derfor er det vigtigt at læse korrektur. Så undgår man digitale burgere, is med jordbjørn og alt det der halløj.

Nå...det her er vist gået for vidt. Jeg stopper hér...med en kort afsluttende besked.

Jeg nåede desværre ikke at finde mobilen frem og forevige isen denne gang, men jeg gør det næste gang, jeg kommer derned. Og så skal jeg nok holde nøje øje(!!) med fryseren fremover.