Blogbot.dk

Efter modne, seriøse og langvarige overvejelser, der absolut står i tråd med min tendens til at overtænke alting, har jeg meldt min blog til Blogbot.

Om dette får nogen som helst effekt på bloggen, må tiden vise.

Ovenstående sætning er et forsøg på at fylde i et indlæg, der egentlig ikke rummer andet end lidt generel info, som er ligegyldig for dem, der allerede læser med, og indlysende for nye læsere der nu har fundet vej gennem Blogbot.

Ligegyldighed...mmmm...(Homer-savle-lyde)

Pænt uheldigt...

Der var drinks på mit arbejde i går efter fyraften. En af vores gamle kollegaer, der nu er hyret som konsulent i en anden afdeling, kom forbi med en flaske Cachaça, som er sådan noget sukkerrørs-brændevin, og så skulle vi sidde og få en lille skid på.

Vi sad og snakkede om alt muligt forskelligt, og der kom mange gode historier frem. Men den bedste vil jeg sgu lige dele med jer:

Ham, der kom med sprutten, var henne og besøge nogle venner for nyligt. Deres (voksne) søn havde ikke været der de sidste par gange, han havde været på besøg, da sønnen gik på musikhøjskole.

Denne gang var han der dog, så min kollega gik hen og hilste og spurgte med et glimt i øjet: "Hva' så, er du blevet smidt ud fra skolen for at ryge hash?"

Sønnen kiggede ned i jorden og svarede ja.

Haha, hvad fanden gør man i dén situation? God damn it, hvor må det have været ubehageligt for alle involverede.

Held i biluheld

Jeg har tidligere været inde på, at jeg kom til at ridse min fars og stedmors bil, mens de var på ferie.

Der kom et lille efterspil, som jeg vil berette om hér.

Da jeg havde fortalt dem om ridsen uden i lufthavnen, fik jeg mulighed for at tale med min stedmor under fire øjne, da vi skulle ud og ryge, mens de andre stod og drak en velkommen-hjem-øl. Eller...det var faktisk en kvajebajer, som jeg gladeligt gav, fordi jeg havde kvajet mig med den skide ridse.

Jeg fortalte hende, at hun gerne måtte stå fast på, at jeg skulle betale for ridsen, når nu det var mig, der havde lavet den. Jeg vidste, at min far ville forsøge holde hånden over mig på det økonomiske område, for det har han altid gjort.

Nu er det sådan, at jeg har plads i økonomien til den slags udgifter, selvom jeg selvfølgelig helst vil undgå dem. Og så er det ret umyndiggørende (er det et ord?), at min far "beskytter" mig på den måde. Det er jeg lidt træt af.

Men altså...regningen ville lyde på ca. 4000 kroner, og jeg fik IKKE lov til at betale.

I mangel af bedre lagde jeg en plan. En plan der skulle bringe balance i tingene. En plan der skulle gøre godt for min manglende evne til at passe på deres bil.

Jeg ville købe dem noget luksus. Så jeg købte en ret god Calvados (æblebrændevin) til min far...til ca. 600 kroner. Og så to flasker portvin til min stedmor til en samlet værdi af 550 kroner. Det giver en saldo på godt og vel 1150 kroner.

Jeg syntes egentlig, at det var en ret god idé, for de fik noget, de aldrig selv ville købe, og jeg sparede knap 3000 kroner.

Da jeg afleverede gaverne, blev de helt forlegne...eller sådan så det ud, da de kiggede på hinanden. I virkeligheden udvekslede de spørgende blikke, for de havde også en overraskelse til mig, og de skulle lige finde ud af, om jeg skulle have den dér, selvom jeg ikke helt havde fortjent den endnu.

Jeg skulle hjælpe dem med noget tungt løftearbejde, og det ville de gerne belønne mig for, så de havde købt noget til mig. Det var også et symbol på, at de ikke var sure over ridsen i bilen. Det sagde de som en slags efterbemærkning, men jeg tror nu, at det var hovedmotivationen, for man får sgu ikke en 27 års Port Ellen Whisky for at flytte en tørretumbler!

Min far ville sikre sig, at jeg ikke bare delte det meste af flasken ud til whisky-interesserede venner, så han gav mig kvitteringen for at vise mig, hvad den havde kostet. 1895 kroner! 1895 fucking kroner!!

Jeg ville gerne give dem noget stort, når nu jeg ikke kunne få lov til at betale for reparationen af bilen, men nej...

Jeg KAN bare ikke få lov til at vinde en eneste gang, når det kommer til at vise, at jeg er økonomisk uafhængig af dem.

Egentlig er det fjollet at have det sådan, men sådan er det altså.

Jeg blev dog meget glad for whiskyen, og jeg spurgte også straks:

"Er det, fordi jeg ikke skal have dårlig samvittighed over bilen? Ehm...hvornår kan jeg låne bilen, så jeg kan lave flere rids...eh...besøge nogle venner i...øh...udenfor København?"

Kom nuuuu!!

Hvordan ville du reagere på dette:

Du møder på arbejde og siger godmorgen til en kollega, der står ved kaffemaskinen. Han kigger over skulderen, nikker kort som hilsen og vender sig så om mod kaffemaskinen igen. Han løfter armene og nærmest omfavner kaffemaskinen, mens han siger opmuntrende ord til den:

"Kom så, skatter. Kom nu. Du kan godt. Kom nuuuuu!! Jeg har brug for det. Jeg har brug for DIG!"


...det kan altså godt være, at jeg bliver nødt til at tage min første kop morgenkaffe hjemmefra fremover.

Både af hensyn til visse af mine kollegaers psykiske helbred, men også fordi vores kaffemaskine bare er SÅ utroligt langsom.

Parkering FORBUDT!

I samme bygning som min arbejdsplads er der også en slags byggemarked, der har salgslokale.

Fra mit kontor kan jeg se ned på deres kundeparkeringspladser, og forleden fangede jeg et ret godt billede.




De tager det tilsyneladende ret alvorligt, at man ikke skal misbruge de pladser, der er reserveret til kunderne.

Bilen (ikke min, heldigvis) fik lov til at stå der et par dage, før de flyttede pallerne med fliser (16-20 fliser på hver palle), og ejeren kunne køre væk.

Jeg har egentlig ikke ret meget mod selvtægt, når det foregår på den her måde.

Skal vi gætte på, at manden respekterer P-regler fremover? ;)

Ugly naked guy

Jeg kan ikke løbe fra det faktum, at jeg er lidt af en Friends-nørd.

Jeg tror nok, at jeg har været inde på mit forhold til Friends tidligere, men der er yderligere en detalje, som tilføjer til det faktum, at jeg nogle gange føler mig lidt som en deltager i netop dén sitcom.

En detalje, som jeg længe har tænkt på at dele med jer. Og nu er tiden så kommet...

"Ugly naked guy" er en tilbagevendende figur i Friends. Han bor overfor Monicas bedstemors lejlighed på den anden side af gyden, og han laver altid noget interessant, når de kigger over til ham. Det har fx medført replikker som:

"Look, ugly naked guy is laying floor tiles"

"Look, ugly naked guy got a trampoline"

"Look, ugly naked guy is having dinner with ugly naked gal"


På mit arbejde har vi vores helt egen ugly naked guy. Han bor lige ovre på den anden side af vejen.

Han er dog ikke lige så aktiv og ses oftest siddende på sin altan med en håndbajer.

Og om han er helt nøgen er svært at finde ud af, da hans mave dækker ret godt for evt. sparsom beklædning...der er en mulighed/risiko for, at han er iført speedos (eller g-streng, gyyyys!).

Jeg havde kun været ansat i et par måneder, da jeg så ham første gang. Og da jeg blev siddende på samme kontor i et par år, fik jeg og mine kollegaer på kontoret mange gode grin ud af vores nye "ven". Vi fik endda fortalt et par kollegaer om ham, og de kom nogle gange forbi kun for at spørge, hvordan det gik med ham.

Jeg blev på et tidspunkt forflyttet til en anden afdeling og måtte derfor "undvære" ham i et par år, indtil jeg flyttede tilbage til vores hovedsæde. Nu sidder jeg (u)heldigvis et sted, hvor jeg ikke kan se over til ham, men der er kommet sporadiske rapporter om ham fra min kollegaer. De ophørte dog pludseligt, og det er nu omkring et halvt år siden, at jeg har hørt om ham.

I dag stod jeg så og røg en smøg sammen med økonomidirektøren (man skal jo vælge sine venner med omhu), og han kender sør'me også til vores ugly naked guy.

Da vi stod og grinede lidt af det, kom vores tidligere administrerende direktør (en ellers meget "nobel" mand) forbi og overhørte vores samtale, hvortil han spurgte: "Er det ham den fede, nøgne mand, i taler om?"

Det bekræftede vi, og så begyndte historierne ellers...historier om hvad vi har set ham lave, og hvor længe siden det er, vi har set ham.

Vores tidligere adm.dir. troede, at han var død, fordi han ikke har set ham i flere år, men jeg kunne berette om en observation for kun 6 måneder siden, og så vedtog vi, at vi nok snart ville kunne se ham ude på altanen igen, nu hvor foråret så småt er begyndt.

Jeg fik at vide, at stort set alle i firmaet kender til hans eksistens...så hans berømmelse er tiltaget væsentligt, siden vi spottede ham første gang for godt 6 år siden. Og Friends-referencen er mere eller mindre officielt vedtaget.

Det er da lidt skægt, ikke? :)

Hvem fandt krukken?

Det lader til, at der tidligere i dag befandt sig en stor krukke guld i nærheden af Bispeengbuen. Gad vide om nogen fandt den?



Der er endnu en regnbue på billede, men den er ret svær at se. Den er lidt til venstre for den meget tydelige.

Den anden regnbue peger spøjst nok meget tæt på dér, hvor min kæreste bor. Og den krukke guld har jeg haft glæde af hver dag i et år og 15 dage.

Det er egentlig meget rart at få bekræftet, at de højere magter er enige med mig i hendes værdi. :)

Frit udsyn...

Min kæreste er ca. 155 cm høj, og det giver hende ofte problemer, når hun går i biografen. Der sætter sig altid en eller anden cirkusfreak af en høj person foran hende, så hun ikke kan se noget som helst.

Det generer hende naturligvis ret meget, men der er jo ikke så meget at gøre ved det. Jeg tør i hvert fald ikke at foreslå et børnesæde, så hun kan komme op i normal menneskehøjde.

I fredags skulle vi ind og se Spiderman 3, og vi jokede en del med, at der garanteret ville sætte sig en mindst 2 meter høj mand foran hende. Men vi tog fejl.

Guderne forbarmede sig over hende, og ind kom en dværg og satte sig foran hende. En vaskeægte én af slagsen.

Jeg elsker bare den måde, verden virker på.

Redundans...

Jeg behøver vel ikke at nævne, at jeg ikke er blevet ringet op af IDEmøblers kunde"service" endnu, vel?

Til gengæld kan jeg oplyse, at en dåseøl i "caféen" i terminal 3 i Kastrup Lufthavn koster 35 kr.

Jeg ved ikke, om i kan bruge det til noget, men nu ved i det altså.

Amatører!

Hold jer væk fra IDEmøbler! Langt væk!!

Mit sofaeventyr kører stadig i bedste velgående. Seneste nyt følger her...

Torsdag 26/4 :

Jeg ringer til kundeservice og får at vide, at fyren vil ringe til leverandøren af sofaen, da der ser ud som om, at sofaen skulle være klar i uge 12...og nu er vi jo i uge 17...

Han lover at ringe tilbage, når han har talt med leverandøren, og det gør han også. Han siger, at sofaen ER blevet sendt fra leverandøren, og nu skal han så ringe til centrallageret og høre, om sofaen er der. Han lover at ringe tilbage dagen efter.

Fredag 27/4 :

Ingen opringning fra IDEmøbler. Gentagne forsøg giver resultatet "Du er nu nummer 18 i køen" og lignende beskeder, hvor tallet varer mellem 12 og 19. Og da de spiller noget fusionsjazz med forvrængning af bassen, så man bliver sindssyg af at høre på det, og da jeg samtidig er på arbejde, har jeg ikke tid, lyst, overskud eller mulighed for at vente på linien.

Mandag 30/4 :

Samme resulatet som i fredags.

Tirsdag 1/5 :

Jeg kommer igennem til kundeservice! Woohooo! Jeg får fat på en person, der ikke bare afbryder mig, mens jeg sætter ham ind i historikken, men også beordrer mig til at vente, mens han lige undersøger noget...helt uden at høre, om det er okay. Og på en meget ubehagelig måde.

Da han så er færdig med at diskutere sagen med nogle kollegaer, eller hvad han nu gjorde, kan han fortælle mig, at der IKKE er blevet ringet til leverandøren...?! Eh...okay så.

Det vil han så sørge for, at der bliver gjort i morgen, da det jo efterhånden er sent på eftermiddagen (klokken var 15.20), og så vil jeg blive ringet op i morgen.

Jeg kan næsten ikke vente...

Smerten...

Har i fyre nogensinde prøvet at få et knæ i bollerne af en ellers velmenende pige, der forsøgte at sætte sig overskrævs på jeres skød?

Det tror jeg, at de fleste fyre har...og de, der har prøvet det, kan skrive under på, at det er decideret ubehageligt. Faktisk er det en rigtig stemningsdræber.

Jeg tror, at jeg ved et frygteligt tilfælde har opdaget den kvindelige ækvivalent:

Pat-klemmen!

Kæresten og jeg lå ved siden af hinanden i sengen i går, og da jeg lige skulle rette ryggen ud, satte jeg albuen i madrassen og brugte den til at hæve hele min kropsvægt.

Uheldigvis havde jeg i min halvt sovende tilstand placeret min albue ovenpå kærestens brystvorte, hvilket affødte lidt af et hyl, da jeg hævede mine fulde 75 kg op. Hun lå på siden med ansigtet vendt mod mig, og det var derfor muligt at klemme den mellem madrassen og min albue, selvom det absolut ikke var min mening.

Udfra hendes reaktion vil jeg vove at påstå, at vi fyre fremover måske skal undlade at belære piger med følgende sætning :

"At blive losset i nødderne er en smerte, som du slet ikke kan forestille dig!"

Og hvis der skulle være en fyr eller to, der nægter, kan pigerne eventuelt svare tilbage med :

"Prøv at forestille dig 75 kg trykke på din brystvorte!"

Stakkels tøser...