Jeg var på brandbekæmpelseskursus på arbejdet for halvanden uge siden. Det var et 3 timers kursus i forebyggelse, bekæmpelse og afhjælpning af farlige situationer under en brand. Vi hørte en masse teori, og så legede vi med pulverslukkere, kulsyreslukkere og brandtæpper.
Det var faktisk rigtig spændende at høre om, hvor farlig en brand er, og jeg opdagede, at jeg har undervurderet det voldsomt indtil nu.
Da kæresten og jeg var i Prag, blev vi vækket af brandalarmen midt om natten efter en ret våd aften i byen, så vores reaktionsevne var ikke ligefrem imponerende. Det var heldigvis falsk alarm, men jeg sagde bagefter, at vi da sagtens kunne have nået at smide tingene ned i kufferten og taget den med ned, hvis det havde været alvor.
Det ved jeg så nu, at man skal lade være med.
I et rum på størrelse med et almindeligt hotelværelse, vil temperaturen nå omkring 70 grader på 2-3 minutter, og det er grænsen for, hvad menneskekroppen kan klare.
Afhængigt af møblementet vil der ske overtænding (det punkt hvor alt brændbart i lokalet står i flammer, hvilket oftest sker ved omkring 1100 grader) omkring 5-6 minutter efter, at branden er startet.
Vi så en video, der viste, hvordan det så ud, og det skræmte mig. Nu ved jeg, at det handler om at komme ud, og så må fotoalbummet, DVD-samlingen og den bærbare altså bare undværes. Hvis man ikke kan nå at få fat på det i løbet af 5 sekunder, så er det bare ærgeligt.
Her i dag fik jeg mit kursusbevis, hvilket egentlig er ret ligegyldigt. Jeg tvivler stærkt på, at man kunne dumpe. Men det er da en reminder om de tanker, der blev vækket til live, mens vi hørte underviseren fortælle en historie.
En kvinde og hendes børn kommer ud af et brændende hus i tide, da et af børnene pludselig kigger op på sin mor og siger, at de har glemt katten.
Brandvæsenet er på vej, men moren panikker og spæner ind gennem hoveddøren for at redde katten.
Da branden er slukket 3 timer efter, finder de hende liggende på gulvet 2 meter fra hoveddøren. Hun nåede ikke længere, før varmen slog hende omkuld.
Jeg har fået en ny respekt for ildebrande, men også for de mennesker der villigt går ind i dem for at redde andre mennesker.
