Okay, hvor skal man starte? Der sker så meget i løbet af en uge på Roskilde Festival, at det er helt uoverskueligt at fortælle alt dét, man har lyst til.
Folk, der har prøvet at være der, kender godt denne fornemmelse, tror jeg. Man har lyst til at dele det hele med andre mennesker, men sandheden er, at man ikke kan huske det hele. Både pga. indtagelse af diverse rusmidler (dette år var det kun øl og whisky for mit vedkommende), men også fordi der bare er så meget at holde styr på.
Sådan har det været i de otte foregående år, hvor jeg har været at finde på dyrskuepladsen i Roskilde, og mit niende år var ingen undtagelse.
Én af hovedbegivenhederne i år var naturligvis mudderet. Der var nogen, der havde skrevet følgende inde på festivalpladsen:
"Hvis du tuder over mudder er du en luder"
Ordlyden er ikke særligt charmerende og heller ikke helt beskrivende for mine følelser omkring de folk, der opgav festivalen og tog hjem. Men jeg synes nu, at folk gør det værre, end det var, og der er helt sikkert nogle af dem, der fortjener et par hårde ord med på vejen.
Ikke fordi jeg har ondt i røven over, at de tog hjem...good riddance, siger jeg bare. Det er lettere at være positiv og have det sjovt, når man ikke hele tiden skal høre på folk, der mukker. Nej, min kritik af de mennesker går mere på, at de fortæller andre om, hvor frygteligt det var og på den måde indirekte eller endda direkte fraråder folk at købe en billet næste år.
Folk der blev syge, og folk der havde brug for en kort pause har jeg intet problem med. Det var dem, der gav helt op, jeg har noget imod.
Det VAR slemt, ingen tvivl om det. Jeg mistede selv lysten til at være der et par gange. Men på en festival er det sgu ens egen skyld, hvis man ikke har det sjovt, uanset vejret. Så jeg og tusinder af andre mennesker fandt hurtigt smilet frem igen, når man lige var i dårligt humør pga. vejret.
En anden ting, der er værd at kommentere, er musikprogrammet. Det er blevet udskældt i medierne og hos flere, jeg kender, og jeg har også selv savnet et par større navne. Men jeg tror aldrig, at jeg har set så mange koncerter på Roskilde, som jeg gjorde i år. Jeg vil lige forsøge at remse det hele op:
1) Samlet hiphopkoncert med:
Sort Stue med piratkor - Fed, funky, dansk hiphop.
Nils M/ Skils - Kedelig nordmand. Ikke mange skil(l)s.
Lazee - Udtales "lazy"...meget passende for denne svensker.
Kasper Spez - Dyster, eftertænksom, dansk hiphop. Ret fedt, men svært at forholde sig til, når man sidder ude i solskinnet.
2) Volbeat - Orange åbningskoncert. Våd, men okay og egentlig ret velspillet. Regnen dræbte mine lightere og forhindrede mig i at tænde cigaretter, og det gjorde nok min opfattelse af koncerter en smule mere negativ, end den ellers ville have været.
3) John Legend - Smuk soul, som vor moder lavede den. Meget dejlig koncert.
4) My Chemical Romance - Jeg så kun den første halve time, da jeg skulle videre til næste koncert, men jeg fik da hørt 2 af deres radiohits, som jeg gerne ville høre. Og resten var faktisk også rigtig cool...meget dygtige og energiske unge mennesker.
5) Beastie Boys - Som gammel hiphopper var det en fornøjelse at høre dem live. De er blevet ældre og nok knap så fanden-i-voldske, som de har været til koncerter tidligere, og der var nogle lydproblemer under koncerten (og så endda på Orange...fy fy skamme!), men det var en positiv oplevelse. Sabotage har aldrig lydt bedre i mine ører.
6) Dizzie Rascal - En forvirret engelsk rapper, der tror, at han kommer fra Bronx...tror jeg nok? Men det var sgu meget fedt, og så er der vist ikke meget mere at sige om ham.
7) Queens of the Stone Age - Jeg kendte navnet i forvejen, men havde ellers ikke nogen idé om hvad jeg gik ind til, før jeg hørte et par numre, jeg kendte. Men det var sgu en meget tynd kop te. Deres publikumskontakt var stort set ikke-eksisterende, og hele deres optræden tydede på, at det bare var endnu et job for dem fremfor en oplevelse at spille på Orange scene.
8) Hayseed Dixie - En af de mest positive overraskelser for mig. Jeg læste faktisk om dem i Ekstra Bladet for et stykke tid siden, da der var en
artikel om deres version af Scissor Sisters' "I Don't Feel Like Dancing". Men det kom jeg først i tanke om, da jeg tilfældigt faldt over artiklen igen i dag. Jeg læste bare beskrivelsen, og "bluegrass-version af Niel Young, AC/DC, Green Day og mange andre" lød sgu skægt...og det var det også. Se dem, hvis i får chancen!
9) Oh No Ono, Holly Golighty eller Clipse...og egentlig er der også en mulighed for, at jeg ikke så noget dér. Jeg kan ærligt talt ikke huske det. Hovsa.
10) The Who - Meget positiv overraskelse. Jeg læste i Gaffa, at forsangeren, Roger Daltrey, er 63 år gammel. Han er ca. halvandet år ældre end min far. Pete Townshend er et år yngre, men sgu stadig ikke nogen ung mand. Det påvirkede dog ikke deres performance, for selvom der ikke blev smadret guitarer eller forstærkere, så fik de godt nok mine trommehinder til at blafre. Rigtig fed koncert.
11) Red Hot Chili Peppers - Lortekoncert. Det eneste gode, der er at sige om den, er egentlig også sørgeligt. Guitaristen sang en solosang, der virkelig tog kegler, selvom den var malplaceret som bare fanden, og det vidner egentlig om, at de bare burde losse forsangeren ud, for jeg tror, at samtlige bandmedlemmer fik vist, at de synger bedre end ham, efter han holdt op med at tage stoffer. Det kan selvfølgelig også skyldes, at han lige havde været syg, men hvis man ikke kan optræde, så må man sgu lade være. Koncerten fik nul stjerner af Ekstra Bladets anmelder, og det er fortjent. Jeg gik midt i Californication, der ellers er en af mine favoritter, men det var bare så ligegyldigt...
12) Suspekt - De var rigtig fede, som altid. Jeg måtte godt nok sidde udenfor teltet sammen med min kæreste, da vi begge to var så smadrede i benene, at vi besluttede os for at tage stole med ind på festivalpladsen om søndagen. Men det var rart at se, at de stadig kan fyre den af.
13) Arctic Monkeys - Fed musik, som nok fortjener mere opmærksomhed, end jeg har givet dem hidtil. Meget velspillet koncert.
14) Muse - Jamen, hvad kan jeg sige? De blæste mig væk. Med undtagelse af den næste på listen var dette den eneste koncert, der ikke kedede mig på noget som helst tidspunkt før til allersidst, hvor deres stilart begyndte at virke meget monoton for mig. Men de er godt nok professionelle og utroligt dygtige musikere, og selvom jeg kun har gennemlyttet Black Holes & Revelations et par gange, så føler jeg, at jeg kender dem efter denne koncert. Meget intenst.
15) Basement Jaxx - "Sikke en fest vi har haft nu i nat..." Dette var den sidste koncert, jeg så, og det er jeg glad for. Det er formentlig både den bedste koncert, jeg så i år, samt den største overraskelse, jeg har fået, da jeg husker dem som kedelige fra deres sidste Roskilde-koncert. Jeg tror, at jeg kan spare os alle for en masse tid ved bare at sige, at jeg dansede til koncerten. Dét skulle være rigelig ros til dem.
Musikken var rigtig fed i år, og fordi jeg ikke fik drukket mig helt i hegnet på noget tidspunkt, mens der var koncerter, så kan jeg huske det hele, hvilket gør mig ret glad, da dette ellers ikke har været tilfældet tidligere. Men man bliver jo ældre og nyder festivalen på en anden måde end tidligere.
Jeg er yderst tilfreds med de koncerter, jeg har fået set, og selv hvis jeg ikke havde fået billetten i fødselsdagsgave og selv skulle have betalt, så havde det været 100 kr pr. koncert, hvilket må siges at være en meget rimelig pris.
Der skete selvfølgelig også en masse andre skægge ting ude på campingområdet, men man skulle nok have været der for at kunne se det sjove i det.
Der var dog lige dén med de tre stive piger med glimmer i hele fjæset, der havde købt en fyr, der hed Mathias, som slave...på trods af festivalens
kampagne mod menneskehandel i '05.
De havde fået ham for et McDonalds-slips, og de var i gang med at bytte sig opad, så de til sidst stod med noget rigtig fedt.
De kom forbi og ville sælge ham til os, hvortil Vi fik at vide, at han kunne tømme en øl på syv sekunder, synge og "forme svaner ud af mudder".
Jeg var mere interesseret i, om han kunne finde ud af at vaske op, da jeg jo ikke har plads til en opvaskemaskine i mit køkken, og de forsikrede mig om, at det kunne han i hvert fald.
Efter en kort rådslagning mellem lejrens medlemmer blev vi enige om at tilbyde noget. Vi kom med et par forslag, der blev afvist, men til sidst fik vi ham for en halvtom dåse pink spraymaling.
Det viste sig, at han ikke kunne synge helt vildt godt til mit guitarakkompagnement, men han sang til gengæld ret højt og stort set rent, når han lige kunne teksten. Til sidst lod vi ham gå ud og nyde sin genvundne frihed.
Senere kom pigerne tilbage og viste, at de havde fået byttet sig til...eh...min hukommelse er lidt sløret for den aften (de må have puttet noget i en af de 20-25 øl, jeg havde drukket), men jeg mener, at de havde fået en stol, en butler (ja, en rigtig butler) og en dåse skinkeost.
Det er egentlig en meget god historie at afslutte beretningen om min festival på. Der er en del mere i samme genre, og jeg kan kun opfordre alle, der overvejer at prøve det, til at tage afsted næste år. :)
