Klar til Roskilde Festival...?

I morgen klokken 16 bliver jeg hentet af 2 venner, som jeg skal bo i lejr med på årets Roskilde Festival. De har bil, hvilket gør transporten meget lettere, når nu jeg har fået forbandet ondt i ryggen.

De sidste to døgn har været et inferno af smerte og hold i ryggen. Det er ikke godt, når man nu skal ud og campere i en uge. Så jeg sidder lige nu med en varmepude mellem min ryg og ryglænet i min (nye) sofa, selvom det får mig til at føle mig endnu ældre, end jeg egentlig er. Varmepuder er for tøser og gamle mennesker. :(

Det er dog alligevel den mest behagelige måde, jeg nogensinde har fået "varmet mine rygstykker" på.

Uanset rygsmerter er der stadig nogle ting, der bare skal ordnes, inden festivallen går i gang. Så jeg humper lidt rundt i lejligheden og prøver at finde ud af, hvad der skal pakkes ned i hvilken taske.

Jeg skal desuden også købe ekstra guitarstrenge og plektre (de små sataner forsvinder for et godt ord), og det falder meget heldigt sammen med, at jeg skal forbi de gamle og sige farvel, inden de tager til Stockholm, og jeg selv tager til Roskilde. Der ligger nemlig en glimrende guitarforretning tæt på deres lejlighed.

I går aftes kom kæresten forbi efter at have været til studenterfest til klokken 2 om natten. Hun trodsede tømmermændene og kom ud og havde ondt af mig og min ryg. Og hun blev slet ikke skuffet over, at min planlagte festmiddag endte med at blive til spaghetti og kødsovs.

Set i retrospekt var det nok også noget nær den perfekte menu, når nu man er blevet student og derfor har tømmermænd.

I aften, når den sædvanlige "afskedsceremoni" med forældrene i aften er afsluttet, tager jeg ud til svigerfamilien og hjælper med at gøre klar til en regulær invasion af berusede mennesker med eksamensbeviser og øllebajsere under armen.

Det er nok meget god træning til festivallen, og om ikke andet kan man ikke forvente, at folk på mine svigerforældres alder helt forstår at håndtere mellem 20 og 25 møgstive repræsentanter for den danske ungdom. Så jeg tror, at jeg må trodse mine rygsmerter og tage ud for at hjælpe med at holde håret, når hækken skal inspiceres af de kloge, unge mennesker.

Nå, der venter mig et dejligt varmt bad og en knap så dejlig varm bustur i den nærmeste fremtid, så jeg må hellere stoppe hér med følgende lille kuriøsitet :

Nu er min *&(¤"!%¤/& DVD afspiller også begyndt at dø. Den vil ikke afspille halvdelen af de skiver, jeg lægger i den.

Jeg vidste bare, at det var en dårlig idé at spænde ben for den gamle sigøjnerdame...

Feriestress!

Selvom jeg har haft meget travlt på arbejdet indtil i fredags, hvor min ferie startede, er ferier dog den mest stressende tid. I hvert fald når man skal på Roskilde Festival.

Dette er grundene til, at jeg ikke har rørt min blog i længere tid, end jeg synes er rimeligt.

Jeg havde egentlig tænkt mig at fortælle om afslutningen på mit sofaeventyr med alle de saftige detaljer om tonsvis af forgæves opkald til IDÉmøbler og hele molevitten (hvad er en molevit egentlig?), men jeg vil nøjes med at sige, at det lykkedes mig at få mine penge tilbage...efter hvad der i følge internationale konventioner kaldes "moderat fysisk pres".

Og da jeg nu både har min nye sofa og mine penge, er hele molevitten (der var den igen!) klaret. Jeg er en glad dreng.

Jeg kan desuden også fortælle, at min deltagelse i konkurrencen, som jeg nævnte i sidste indlæg, bar frugt. Vi fik en fornem placering, som jeg er stolt af, og vi har en pokal til at bevise det.

Og så har jeg også været i byen med en stiv ukrainer, hvilket der sagtens kunne skrives et blogindlæg om...hvis jeg bare kunne finde tiden.

Min kæreste bliver student i morgen...eller i dag faktisk, for klokken nærmer sig 1.30 om natten. Hun står til at få et meget hæderligt gennemsnit, og jeg tager ud på hendes skole til den sidste eksamen med en gave under armen og en rose i munden. Eller omvendt, alt afhængigt af hvor forvirret jeg er.

For jeg skal også lige forbi min far i morgen tidlig og printe Roskilde Festival-sangbogen ud, som jeg i kraft af min rolle som lejrguitarist er ansvarlig for. Derefter går turen direkte til nærmeste gave-pusher, videre til en blomsterhandler og så ud på skolen og komme med et forpustet tillykke.

Derefter står den på frokost med svigerfamilien på Sticks & Sushi...og jeg spiser jo ikke fisk, så den må stå på sticks for mit vedkommende.

Torsdag formiddag er min sidste chance for at nå de ting, jeg mangler at gøre, inden kæresten kommer forbi til festmiddag (som jeg skal lave), for fredag skal jeg hjælpe hendes forældre med at sætte et festtelt op i deres have, så der kan holdes studenterfest.

Dernæst skal jeg ud til mine forældre, da jeg gerne lige vil sige hej hej, inden jeg tager på Roskilde, og de tager til Stockholm. Når det så er gjort, tager jeg ud til kæresten igen for at hjælpe med at holde styr på de berusede studenter.

Det varer vel til omkring 4-5 tiden om natten, hvorefter jeg håber på at få 8 timers søvn.

Det efterlader 3-4 timer til at komme hjem og gøre mig klar, inden jeg tager mod Roskilde, og det skulle jo være rigelig tid til at nå at pakke og gøre mig klar til en uges festival...ikke?

Jeg ved ikke hvorfor, men mine ferier ender altid med at være sådan hér. Ugen efter Roskilde er dog afsat til 100% ren afslapning.

Og jeg mener altså i en grad, hvor jeg indkalder samtlige tjenester, jeg har til gode hos venner og familie, så jeg kan tillade mig at ringe efter dem, når jeg skal bruge et eller andet, som jeg ikke kan nå fra sofaen.

Eller når tissebæ-spanden skal tømmes.

Sofaer og drager

Så lykkedes det sgu!

ILVA kom lige med en sofa til mig i dag:



(Billedet er ikke det bedste, men bær over med mig...jeg er for træt til at tage mig af det.)

Men nemt skulle det jo ikke være...

Jeg havde bedt om, at sofaen skulle leveres adskilt uden helt at gennemtænke det der med, at jeg så selv skulle samle den...helt alene. For hey, man er jo en handyman, ikke? Eller...nå, men...

Omkring en halv time inde i projektet havde jeg fået monteret ryglænet på soklen (4 skruer på en halv time...christ...) og fundet ud af, at jeg havde brug for hjælp til at få sat armlænene på, da det hele skulle løftes lidt, mens der blev skruet bolte i. Så jeg ringede til min far, som kom et kvarters tid efter.

Efter at have skruet størstedelen af boltene fast med en papegøjetang (jeg har ingen svensknøgle), fandt jeg et topnøglesæt, som jeg havde glemt, at jeg havde. Det kunne vi godt have brugt lidt tidligere, men de sidste par bolte kom til gengæld også virkelig hurtigt i...suk...

Der skulle også skrues almindelige skruer i, og til det formål havde jeg lånt en skruemaskine, så det kunne gå lidt hurtigt. Jeg havde så lige overset bit-forlængeren, så omkring halvdelen af skrue-arbejdet foregik med almindelig skruetrækker, da vi ikke kunne komme til med skruemaskinen. Men vi fandt da bit-forlængeren bagefter...dobbelt suk...

Jeg fandt til sidst ud af, at jeg havde skruet skruerne i fra den forkerte side, da jeg samlede ryglænet og soklen...de stikker ud nede under sædet, så det er ikke et problem lige nu. Men min næste flytning bliver formentlig noget med at tage på skadestuen og få en stivkrampesprøjte, for til den tid har jeg jo glemt alt om det, og jeg orker ikke at lave det om nu.

Pyha...jeg tror, at jeg skal være glad for, at jeg arbejder med IT og ikke er håndværker.

Og dog...jeg sidder lige nu og gør noget arbejde færdigt, fordi det er meget vigtigt, at det er klar hurtigst muligt. At være håndværker indebærer den fordel, at de ikke kan arbejde hjemmefra.

Men det er nu også meget hyggeligt at sidde med en smøg og en kop kaffe og nørde løs med Bowling For Soup i højtalerne. :)

Og min arbejdsplads er ikke kun et sted, hvor vi arbejder. Vi har tilmeldt os Dragebådskonkurrencen, hvor vi skal repræsentere firmaet på fredag.

Vi var ude på en prøvetur i går aftes, og jeg er helt smadret i kroppen. Vi fik åbenbart padlet omkring 6 kilometer igennem Københavns kanaler på mellem tre kvarter og en time. Og der blev holdt en del pauser, hvor vi fik forklaret startteknikker og sådan noget.

Selvom det var hårdt arbejde, så var det rigtig skægt at se byen på den måde. Alle folk smiler og vinker, når man er i en båd. Nogle klappede endda, når vi satte fart på.

Jeg har store forventninger til vores debut i konkurrencen på fredag. :)

Slankekuren!

Kæresten og jeg sad og talte over drinks i går aftes, efter vi havde været inde og se Oceans 13.

Eller...det vil sige, at hun drak en mojito, og jeg drak en classic. Det lyder bare bedre med "drinks", end hvis jeg siger, at jeg sad med en bajer.

Jeg spurgte hende så, om hun skulle have en Baileys, når vi kom hjem, men det kunne hun ikke lige forestille sig efter en mojito.

Jeg misforstod hende lidt, da hun egentlig mente, at en så sød drink efter den sure mojito ville være underligt...og jeg forstod det som om, at hun var bange for at blande limesaft og Baileys nede i maven, for vi ved jo allesammen godt, hvad der så sker, ikke?

Vi konkluderede, at det faktisk ville være en god slankekur, for når massen udvider sig i maven, så får man en mæthedsfornemmelse, der virkelig slår igennem.

Og som hun sagde: "En kur der består af udelukkende Baileys og mojitos? Jo, den tror jeg godt, jeg ville kunne holde".

Kan man tage patent på sådan noget her?

Sofaeventyret fortsætter

Ja, det bliver en lang én den her...men nogle ting kan ikke siges kort.

Mit sofaeventyr har endnu ikke fået en lykkelig afslutning, men den nærmer sig måske nu.

Sidste kapitel var ikke just fyldt med håb om en snarlig afgørelse, men jeg kan dog sige, at jeg med meget møje og besvær (og omkring 15 opkald i alt) fik fat i en kompentent og hjælpsom kundeservicemedarbejder, der ikke bare lovede at ringe tilbage, i uge 19...altså en uge efter sidste opdatering.

Vedkommende lovede mig en ny sofa i løbet af uge 21, og da det blev mandag den 28. maj og dermed uge 22, ringede jeg til IDEmøbler igen.

Jeg fik fat i en frisk og rar kvinde, som fortalte mig, at de havde fundet ud af, at sofaen ville blive forsinket til uge 24, hvortil hun tilføjede lidt spørgende: "Men du vil vel stadig gerne have den...?".

Jeg svarede nej...jeg havde forinden besluttet mig for at forsøge at få ophævet købet, hvis de igen forsinkede ankomsten af min sofa.

Der var mange overvejelser tilknyttet, og dem skal jeg spare jer for, men det grundlæggende var egentlig bare, at jeg efterhånden følte mig så dårligt behandlet, at jeg ikke ønskede at gøre forretning med IDEmøbler længere (og nej, det er IKKE tilfældigt, at jeg nævner deres navn igen og igen).

Kvinden var meget forstående og sagde også, at det var for dårligt, at der var gået så lang tid. Dén del af det kunne jeg jo til dels godt forstå...eller i det mindste lade være med at bebrejde IDEmøbler, da det jo var deres leverandør, der var problemet. Min anke gik mere mod de kundeservicemedarbejdere, der lovede at ringe uden at gøre det, samt gentagne forskydelser i tidsplanen.

Den slags er stressende, for man ved ikke, hvor man står, og man føler sig overset og ligegyldig som kunde. Derfor skal en seriøs virksomhed søge at undgå at udsætte folk for det. Dét er IDEmøbler tilsyneladende ligeglade med.

Nå, men den rare kvinde var desværre ikke bemyndiget til at ophæve købet, og hendes chef havde lagt sig syg, så hun måtte jo ringe tilbage, når chefen var rask igen, selvom hun havde det virkelig dårligt med det.

Jeg forsikrede hende, at jeg ikke var vred på hende personligt, men skuffet over hele forløbet.

To dage efter, onsdag den 30. maj, blev jeg ringet op af en kvinde, der bad om mine kontooplysninger, så vi kunne iværksætte ophævelsen af købet, og jeg kunne få mine penge. Vi aftalte også, at den defekte sofa skulle hentes lørdag den 9. Hun kunne godt forstå, at jeg ikke ville tage fri fra arbejde for dét her.

YES!!

Torsdag går...hjem fra arbejde og tjekke netbank...ingenting.

Fredag går...samme historie...

Lørdag tog kæresten og jeg i ILVA og kiggede på sofa. Og jeg fandt én, der både er pæn og kan leveres adskilt, så min opgang og lejlighed ikke bliver ødelagt yderligere (IDEmøblers flyttefolk ridsede samtlige overflader i min gang og rev en lampe ned fra loftet). Jeg fik lavet et tilbud, som kunne laves om til en egentlig bestilling ved et simpelt telefonopkald, hvor vi så også lige kunne aftale levering og alt det der. Meget prof. :)

Mandag...nixen bixen...ingen penge...

Tirsdag var helligdag, så jeg ringede onsdag. Jeg blev stillet om til Brønshøj afdelingen af en kvinde, der virkelig ikke havde tid til at tale med kunder...jeg er også sikkert også til besvær, når jeg nu ringer til et kundeservicecenter og beder om at få at vide, om de har afsendt pengene...sådan midt i arbejdstiden, ikke?

Hun blev grundigt forvirret, for der stod i hendes system, at jeg havde modtaget en sofa...?!

Nå, Brønshøj-afdelingen var lidt mere hjælpsom. De kunne fortælle mig, at de havde glemt (GLEMT?!?!?!?!?!?!?!?!?) at lave en "kreditnota", og at de for øvrigt skulle have sofaen tilbage, før jeg kunne få pengene, så det var da egentlig noget mærkeligt noget, at en eller anden person skulle have mine kontooplysninger, ikke? Og den afhentning, der var aftalt, kunne heller ikke ses i systemet.

Alt dette kom frem i lyset i løbet af ikke mindre end 3 samtaler, hvoraf én af dem bestod af en kvinde, der talte med sin chef, mens jeg sad i fem minutter (no shit, jeg tog tid!) og overhørte deres samtale.

Men til sidst fandt vi ud af, at den defekte sofa skulle afhentes lørdag den 9. som aftalt tidligere, hvilket altså var 4 dage efter.

Jeg kunne ikke ringe til ILVA og lave mit tilbud om til en bestilling før torsdag kl 17 pga. travlhed på arbejdet, og manden, jeg talte med, beklagede meget, at værkstedet, der skulle skille sofaen ad, formentlig allerede var tomt, men han ville da lige prøve at ringe til dem med det samme, og så ville han ringe tilbage.

Jeg skraldgrinede indvendigt, for dén havde jeg jo hørt før. 5 minutter efter ringede han og sagde, at de desværre var gået hjem, men jeg ville blive ringet op i morgen (fredag den 8.), og så ville vi ordne resten dér.

Igen var jeg lidt tvivlende...men nej, de ringede. Jeg talte med en meget behagelig person og fik at vide, at sofaen kunne leveres onsdag den 13...endda mellem 16 og 21, så jeg ikke behøvede at tage fri fra arbejde.

Lørdagen oprandt, hvor IDEmøblers flyttefolk skulle komme og hente min sofa. Jeg tvivlede stærkt på, at de overhovedet ville komme...og hvis de endelig ville komme, så ville der sgu sikkert komme to hold (der blev jo lavet to afhentningsbestillinger), og så ville IDEmøbler påstå, at jeg aldrig havde afleveret sofaen, og at de derfor ikke kunne give mig pengene.

Men nej, de kom skam. De gav mig endda en seddel, hvor der står, at de har hentet sofaen, så jeg har et bevis. Og jeg fik også en anden seddel, hvor der står (and I shit you not!!) :

Tillykke med deres nye møbler

Hvis der mod forventning skulle være noget, der ikke er i orden, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.

[blah blah blah blah...]

I morgen skal jeg så ringe og bede om mine penge, og det bliver spændende. Det er det sidste kapitel i denne fadæse, og jeg er spændt på at se, om de fucker det op, og i så fald...hvordan de gør det.

Uanset hvad der så end sker, så skulle jeg meget gerne have en ny sofa på onsdag, og jeg glæder mig.

Til gengæld er min Xbox 360 så lige brændt af...igen...

Offentlig meddelse

Jeg erklærer hermed græspollensæsonen for åben! HURRA!!!

Brutal humor...

Kan en person med Parkinsons syge egentlig spare ABS-bremserne væk, når han køber bil?

Desuden mener jeg, at Christian Poulsen er en klaphat (den er nemlig også ved at synge sin svanesang blandt danske fodboldfans).

Erotisk?

Er der nogen, der har et bud på, hvad der får en kvinde til at råbe "EROTISK!!" med en lydstyrke, så forbipasserende cyklister kan høre det, selvom hun står inde på en pizzarestaurant...?

Manner...jeg elsker Brønshøj. Der sker bare altid noget. :)